THE JUDGE: Downey Jr. og Duvall slår gnister i Oscar-bait

Af Daniel Hartvig Nielsen

I familiedramaet The Judge spiller to af den nyere filmhistories største mandelige skuespillere over for hinanden, og filmen leverer da også vittige og rørende øjeblikke, men virker mest af alt som om en Oscar-bait.

Den glatte storbyadvokat Hank (Robert Downey Jr.) bliver nødt til at drage til sin hjemby, da hans mor skal begraves. Her rippes der op i gamle sår, og lige som Hank tror, at han kan sætte sig på flyet hjem igen, får han et opkald. Hans far, Joseph (Robert Duvall), der er byens dommer, og som Hank ikke er på god fod med, er blevet anklaget for mord. Så nu må Hank altså trodse sin frygt for fortiden og tage kampen op mod den stædige far, der gemmer på en hemmelighed og som i første omgang ikke vil lade sønnen forsvare ham.

Robert Downey Jr. er en mester i at spille den glatte, speedsnakkende byboer med den smarte bemærkning, det har vi set i alt fra Iron Man til Sherlock Holmes – og det er i store træk også det, han er i The Judge. Over for ham står Robert Duvall, der spiller den stædige gamle dommer, som hellere vil i fængsel end at have ødelagt sit omdømme. Og det er, når de to skuespillere er sammen, at det slår gnister, både i konkret betydning, da de skændes som bare fa’en, men også i overført betydning. Det er her de stærke øjeblikke opstår, og her hele filmens grundessens ligger.

ANMELDELSE AF:
The Judge

ORDET SYNES:

3-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
David Dobkin

LAND:
USA

Men man må spørge sig selv om fortællingen om ”sønnen, som vil have sin fars erkendelse” efterhånden ikke er en fortærsket sag? Men ikke desto mindre er det formentlig en god Oscar-bait, der sammen med filmens klichéfyldte sidehistorier om eksempelvis den gamle ungdomsflamme, den halv-retarderede bror eller den lille skilsmissedatter, samt en række prominente skuespillere på rollelisten (udover de nævnte, også en forholdsvis usynlig Billy Bob Thornton) virker som et bevidst valg for at køre filmen i stilling til de kommende Oscar-nomineringer.

Den komiske og lidt patetiske stil fra instruktør David Dobkin, som er kendt for komdieblockbustere som The Wedding Crashers (2005), ligger tungt i luften – og ja til tider virker dette, som da Hank hjælper sin syge far på badeværelset, der både efterlader smil og en lille tåre i øjenkrogen. Men det samlede indtryk bliver en smule fortærsket og søgt.

The Judge er gedigent filmisk håndværk, men på trods af gode skuespilpræstationer og enkelte komiske og rørende øjeblikke kan jeg ikke forsvare at give den alt for mange stjerner, men måske ’Oscar-nævningene’ har en anden dom til februar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *