Anmeldelse
ISN’T IT ROMANTIC: Anti-romantisk komik? Nej. Uoriginal kliche? Muligvis.

Af Lise Burmeister

Er vi blevet trætte af romantiske komedier? Har de sidste par års uendelige strøm af rosenrøde feel-good-film udtømt genren for sine sidste dråber af originalitet? Er de blevet for gennemskuelige og intetsigende?

Genren deler vandene mellem dem, der bare elsker at elske romantik – og så dem, der principielt elsker at hade det. Men hvad kan den amerikanske filmbranche gøre, når et af dens hjertebørn lider?

Isn’t It Romantic og dens instruktør Todd Strauss-Schulson har et bud. De vender ryggen til hele genren og laver en anti-romantisk komedie, der lover at være alt andet end gennemskuelig og intetsigende.

Rebel Wilson leverer god underholdning i form af den moderne working girl, Natalie. En kvinde, som generelt ikke har meget kørende for sig. Hverken kærlighedslivet, karrieren eller selvtilliden er særligt imponerende (eller opdragelsen af hunden Baxtor for den sags skyld). Hun er en af de kvinder, der elsker at hade romantiske film.

Men for Natalie har den kyniske tilgang til kærligheden forblændet hende i en sådan grad, at hun ikke opfanger de kærlige blikke og signaler fra sin bedste ven, Josh (Adam Devine). Natalie indser ikke, hvad der er lige foran næsen af hende, før et slag i hovedet sender hende til et alternativt univers, hvor alle mænd falder i svime over hende og New Yorks gader pludselig ikke længere lugter af lort. Hun er, til sin store frygt, blevet fanget i en romantisk komedie, og må nu desperat finde kærligheden for at kunne gøre en ende på filmen.

Natalie er en mere relaterbar og jordnær karakter, end vi ser i de fleste komedier. Dertil er det dejligt forfriskende, at Wilson bruger sin vægt til at styrke komikken, frem for at den bliver styrende for hendes karakter.Men hele filmen lider af et forfærdeligt overspil, som desværre vasker de fleste komiske indfald og jokes helt væk. Til gengæld klarer den sig bedre i sine musikalske indslag, som faktisk er dårlige og over-the-top med vilje (håber jeg, for ellers er det ikke sjovt).

Men filmen glemmer lidt sin egen hensigt undervejs, og falder i alle de tænkelige klicheer, som den ellers skulle gøre grin med. Første faresignal indtræder inden for filmens første 3 minutter, hvor Natalie vågner snorkende og klumset i sin seng. Men bare rolig, hun har selvfølgelig perfekt øjenskygge på ligesom i alle andre Hollywood-film! Hurtigt videre til anden scene på arbejdspladsen, hvor enhver romantisk komedie-kender hurtigt kan gennemskue Josh som Natalies soulmate. Hun ved det selvfølgelig bare ikke endnu.

For ligesom enhver anden fortælling i genren, skal kvinden ende med en mand. Godt nok har filmen en smuk pointe i, at man skal lære at elske sig selv, før man kan elske andre. Eller er det før andre kan elske dig? Eller er der en helt tredje kliche i filmen, som jeg har misset?

Den karismatiske Rebel Wilson og resten af castet prøver ellers ihærdigt at tage pis på sig selv og lade satiren trænge igennem skærmen, så vi aldrig bliver i tvivl om det anti-romantiske budskab. Men prøver filmen blot at være anti-romantisk, fordi den ikke kan være original?

Isn’t It Romantic er i bund og grund bare en snedig romantisk komedie, der vælger at sælge sig selv som noget andet. Og bum – halvanden time senere sidder du en sen lørdag aften og har set endnu en romantisk komedie produceret af Netflix. Igen.

Kommentarer