IRRATIONAL MAN: Altid som altid før

Af Ida Lydom

Der er få instruktører, der kan slippe afsted med at lave så, især visuelt, ensartede film, som Woody Allen kan og gør. Musik, fonte og skuespillere går igen og igen og danner et billede af en instruktør, der ved, hvad han vil have og nægter at gå på kompromis. Men hey, hvorfor også ændre på noget, der gang på gang fungerer? Irrational Man er endnu en hæderlig signaturfilm fra kulturinstitutionen Allen.

Joaquin Phoenix spiller den afdankede psykologiprofessor Abe, der får et nyt job på et universitet i Newport. Abe, der er lettere alkoholiseret og tenderende til suicidal, tiltrækker den unge, dygtige elev Jill (Emma Stone), der ellers både har fast, nuttet kæreste og en stimulerende familie. Jill fascineres af Abes enorme viden og mystik, og de to indleder et venskab og åbner op for hinanden. Både Abes dystre sind og Jills nysgerrighed på livet kommer på prøve, da de begynder at lege med ilden!

Alt er, som det plejer i Woody Allens univers; locations, der vil gøre enhver Instagram-blogger misundelig, blødt, varmt lys og raffineret jazz-musik til at matche de pittoreske omgivelser. Amerikas øvre, akademiske middelklasse er endnu engang omdrejningspunktet for historien, og der bliver ikke sparet på referencer til filosofiens teorier og eksistentielle kriser. Trods den ironiske distance til det veluddannede miljø, er der ikke tvivl om, at Irrational Man henvender sig til selvsamme socialklasse, som den portrætterer.

ANMELDELSE AF:
Irrational Man

ORDET SYNES:
4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Woody Allen

LAND:
USA

Allens seneste tilføjelse til rækken af muser, Emma Stone, fungerer godt som den pæne elev, der søger sandhed og spænding, mens Phoenix, trods ølvom og uoplagthed, er evigt cool. Hvad der godt kunne forventes at blive en lidt klichépræget fortælling om et lærer-elev-forhold, bliver det modsatte grundet gode plottwists, der leder tankerne hen på tidligere Allen-film som Match Point og Scoop. Filmen kunne nemt være blevet en lidt tør akademiker-rom-com, men er i stedet uforudsigelig og behageligt spændende.

I løbet af de sidste fem år har et mønster tegnet sig for Woody Allens bedrifter. Hver anden film, han har lavet, har været rene mesterværker i form af Midnight in Paris, Vicky Christina Barcelona og Blue Jasmine, mens de øvrige, To Rome With Love og Magic in the Moonlight, ikke har ramt plet. Irrational Man placerer sig mellem de to yderpunkter. Det er bestemt ikke hans bedste, men den fungerer og underholder og er fantastisk flot.

Kommentarer