Artikel
INTERVIEW: Marvel Morten afdækker Shazams kringlede historie

Af Sidsel Minuva

Tak til: Morten Søndergård og Fantask.

 

Den 4. april udkommer endnu en DC-film i den efterhånden lange række af moderne superheltefilm – Shazam! (2019). Denne gang handler det om en ung dreng ved navn Billy Batson, alias Shazam, der kan forvandle sig til en voksen med superkræfter.

Shazam er en helt, som jeg kun overfladisk kender til – og en del, der elsker superheltefilm, men ikke kender tegneserierne ud og ind, har det nok på samme måde. Det kan være notorisk svært at finde information om disse ikoniske helte; Wikipedia-lister beskriver deres historier fra ende til anden, uden hensyn til kontekst. Samtidig lader alle til at have forskellige meninger om, hvilke tegneserier, man bør læse, for at forstå hvad der foregår.

Så jeg besluttede at kontakte de store kanoner for at forstå, hvad ham Shazam er for en størrelse. Således fik jeg fat i selveste Morten Søndergård, bedre kendt som Marvel Morten.

Morten har læst tegneserier hele livet. Især holder han af de amerikanske serier om superhelte, og om det er Marvel eller DC er hip som hap for ham. Københavnerne kender ham nok bedst fra disken i tegneseriebutikken Fantask, verdens ældste tegneserieforretning, hvor han har arbejdet i 40 år. Jeg har købt tegneserier af ham, og min far købte endda sine Anders And-blade af ham, da han var barn. Morten har altså været fast inventar i den Københavnske tegneseriescene i alle de 40 år. Nu er han så gået på efterløn og har endelig tid til at læse det, han ikke før har kunnet nå – og selvfølgelig se en masse film.

Hvis man nogensinde kommer i samtale med ham, så viser han hurtigt, hvor voldsomt meget han ved om tegneserieverdenen. Han var i hvert fald ivrig efter at fortælle om Shazam, der tidligere har været kendt som Captain Marvel – ikke at forveksle med den Captain Marvel, der spilles af Brie Larson i Marvel-filmen også fra 2019. Men det vender jeg tilbage til, bare rolig.

 

Et bomstærkt adoptivbarn

”De to store det er DC og Marvel,” forklarer Morten. ”Captain Marvel startede slet ikke som DC, jo. Det var hos Fawcett Comics i 1939, den kom frem. (…) DC overtog den engang i slutningen af 50’erne. Det er sådan et adoptivbarn. Captain Marvel var jo en konkurrent til Supermand, og så lagde DC sag an mod dem.” Manden af stål udkom i 1938 og blev en megasucces, så det er vel ikke så overraskende, at der herefter var en masse forlag, der prøvede at abe efter og skabe deres helt egen Supermand.

Morten forklarer, at Fawcett, der gennem 20’erne og 30’erne mest havde lavet pulp magasiner (triviallitteratur), prøvede at rykke ind på tegneseriemarkedet. I deres tegneserie Whiz Comics nr. 2 introducerede de så Captain Marvel. Tegnestilen var her mere blød, end den var hos DC på det tidspunkt – og det blev en kæmpe succes op gennem 40’erne. På et tidspunkt solgte de endda mere end Supermand.

”Allerede i ’41 kom der en udmærket filmudgave af Captain Marvel fra Republic Serials. Den kan faktisk ses på YouTube, der ligger alle tolv afsnit. Det hedder The Adventures of Captain Marvel,” siger Morten. Shazam! er simpelthen ikke den første film af sin slags, selvom jeg i hvert fald aldrig før har hørt om serien fra 1941. ”Serials det var sådan nogle dramatiske følgeton-film på en 10-15 minutter per afsnit, der blev vist før den store hovedfilm i biograferne. Og i forhold til mange andre af den type film, så er de faktisk af en kvalitet, som man faktisk kan tåle at se i dag. (…) Den har et vist dramatisk niveau, selvom den selvfølgelig er super naiv og alt muligt andet,” fortalte han med et grin.

Med en sådan anbefaling kan det være, at det er med den serial, at jeg må forberede mig til den nye filmatisering – selvom Morten dog også pointerer, at de serials også er en omskrivning, der ikke helt matcher bladene.

 

The break-up

Fra 40’erne gik tegneseriekonkurrencen mellem Fawcett og DC vildt for sig: ”Men så dér i 40’erne og 50’erne så lagde DC sag an mod Fawcett Publications, som var dem, der udgav Captain Marvel. Og den retssag vandt de i ’53, og så lukkede Captain Marvel. På det tidspunkt, der var salget også gået kraftigt ned i forhold til 40’erne. Og så kørte de hele molevitten med copyright og så videre.” Men som bekendt stoppede historien om ’Captain Marvel’ skam ikke der.

”Og så dukkede Captain Marvel op som Shazam hos DC dér i starten af 70’erne.” Den oprindelige Fawcett-karakter får simpelthen ikke sin moderne filmdebut i Shazam!. I stedet er det DC’s version af den helt, de ellers fik slået ihjel i et søgsmål, der står i rampelyset. ”Og det var sjovt nok den samme tegner, der i ’71 også tegnede Shazam, som ham der havde tegnet Captain Marvel første gang i 1940’erne.”

Denne Shazam har, som Morten kalder det, ’standardsuperkræfter’ – superstyrke, superfart, usårlighed osv. ”Men det der er det sjove ved figuren, det er jo, at det er en dreng, der bliver forvandlet til en mand, når han siger det magiske ord: Shazam.” Og hvert bogstav i det ord står endda for en af oldtidens helte. Morten kan hver eneste på rygraden: S for Salomon, H for Herkules, A for Atlas, Z for Zeus, A for Achilleus, M for Merkur. ”Det er sådan de kræfter, som han har. Det er sådan en magisk ting, der gør, at han bliver til en superhelt.” De magiske kræfter får drengen Billy af den ældgamle troldmand, der netop hedder Shazam. Han har brug for en arvtager, der kan bekæmpe ondskaben i hans sted. ”Det er jo en slags wish fulfillment; en voksenkrop, der har et barn indeni.”

 

Filmiske universer

Men Shazam! er nu ikke en film, som Morten går og glæder sig til. ”Den er jo del af den bølge, der er kommet de sidste mange år, hvor superhelte er gået hen og blevet mainstream i Hollywood, nærmest. (…) Det der jo er med f.eks. alle de MCU (Marvel Cinematic Universe) film, der er lavet, det er jo, at de ikke er tegneserieagtige. De har omformet det til Hollywood-filmsproget. Det vil sige, der kom en del superheltefilm i 70’erne, 80’erne og 90’erne, og de var jo mere eller mindre katastrofeagtige. Så er de dog blevet bedre her de sidste 10 år sådan med især de film, der er lavet for MCU. De er jo ganske udmærkede, mange af dem. The Winter Soldier (2014) og Infinity War (2018) osv., osv. Men det er jo sådan lidt mere dramatiske ting. (…) I hvert fald set ud fra traileren, [så virker det] som om at det også er en morsom film. Om det så bare er traileren, der prøver på at sælge filmen… Fordi den moderne tegneserieudgave der er lavet, som filmen er lavet over, den er ganske udmærket. Det er en, der hedder Geoff Johns og Gary Frank, hvor de har lavet sådan en slags nyfortolkning af Shazam og Captain Marvel.”

Jeg kan nu sagtens følge Mortens bekymringer. DC’s nyere film har generelt ikke fået en positiv modtagelse – altså lige på nær Wonder Woman (2017) – og de har haft en tendens til at være gravalvorlige og sky deres entusiastiske tegneserierødder. Noget tyder på, at DC har valgt at gå i en helt anden retning med Shazam!. Det kunne være kærkomment efter de mange højtidelige fiaskoer, men netop pga. de andre films tone er det også noget af et sats. Om Shazam! tonemæssigt brister eller bærer glæder jeg mig i hvert fald til at finde ud af.

Skulle man være interesseret i at væbne sig med en fornemmelse for karakterens personlighed og kræfter, før man sætter sig til rette i biografsædet i april, så anbefaler Morten netop den nyere Shazam-tegneserie af Geoff Johns og Gary Frank fra 2013. ”Det er sådan en moderne udgave af den, der kom dér i 40’erne og 50’erne. (…) Den laver figuren om til sådan en mere moderne superhelt, og pludselig har Billy Batson en langt mere sådan traumatisk barndom. (…) Den er ganske udmærket. Jeg tror også, de fleste mennesker vil synes, at de gamle fra 40’erne og 50’erne de er sådan lidt til den smag.”

 

Det manglende led

Efter blot en kort samtale med Morten havde jeg altså langt bedre styr på karakteren, end jeg havde efter mine mange forsøg på at granske lister, artikler og anbefalinger. Figuren har gennem årene været enormt påvirket af den vedvarende konkurrence mellem tegneserieudgivere – og DC’s nu mest kendte konkurrent, Marvel (dengang Atlas Comics), behøvede ikke engang løfte en finger. Marvels storhedstid startede først i ’61 med tegneserien De Fantastiske Fire, skabt af afdøde Stan Lee og Jack Kirby.

Men hvordan var det så lige, det hang sammen med Marvels Captain Marvel og DC’s Shazam? Marvel opsnappede figurnavnet i 1967, efter Fawcett mistede rettighederne til det, og skabte således deres helt egen superhelt under det omstridte navn – sådan mistede DC også definitivt retten til at anvende navnet i sin markedsføring, selvom det først er relativt nyligt, at han helt skiftede navn til Shazam. Captain Marvel havde dog på det tidspunkt ikke noget at gøre med filmens hovedperson, Carol Danvers – dengang hed superheltens sande identitet Mar-Vell, og titlen er da også blevet brugt af flere forskellige figurer siden da.

Tegneserier er og bliver bare en umådelig kompleks affære. Men så er det jo heldigt, at vi har én som Morten, der kan åbenbare superheltenes komplicerede historier for os. Jeg ved i hvert fald ikke, hvad jeg ville gøre uden passionerede tegneserienørder som ham.

Kommentarer