IDEALISTEN: Skyggesiden af en løgn

Af Ditte Fiil Ravn

Det er de færreste, der med selvsikkerhed, kan erklære sig idealist i en verden, hvor pragmatiske tiltag er lige til højrebenet. For hvad er virkelig værd at kæmpe for? Poul Brink tilhører denne svundne race i Christina Rosendahls nye film, hvor hans ihærdige kamp for at afsløre et bedrag af dimensioner er i fokus. I et samsurium af gamle arkivklip og Brinks journalistiske modus bliver Idealisten en forfriskende intens og dansk karakteristisk thriller, der er så dragende, at man nærmest falder ind i lærredet.

Narrativet er hevet direkte ud af danmarkshistorien. I 1968 styrter et amerikansk B-52 fly ned ved Thule-basen på Grønland. Fire brintbomber eksplodererede, og den amerikanske regering overlader et ekstensivt oprydningsarbejde til danske thulearbejdere, og sagen er afsluttet. I 1986 er Poul Brink fra Østjyllands radio blevet interesseret i, hvad der skete dengang, efter som flere og flere Thule-arbejdere står frem med alvorlig sygdom. Brink indleder en årelang eftersøgning og udredningsproces, der skal vise sig at involvere nogle af Danmarks og USA’s mest magtfulde mennesker.

Tørt lyder det måske, men filmen er sprællevende. Det er ikke en højspændt klassisk action-thriller, men en langsomt opbygget og tilbagelænet journalistisk efterforskning – et format der klæder historien og passer til en dansk funderet 80’er fortælling. Da Poul bliver efterfulgt af en bil, leder det ikke til en heftig biljagt a la Århus-by-night, men i stedet stopper han bilen, da der alligevel er rødt og går ud og spørger ”Følger du efter mig?” – det er så dansk, at det aldrig var fremstået så helstøbt uden for dette lands grænser.

ANMELDELSE AF:
Idealisten

ORDET SYNES:

5-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Christina Rosendahl

LAND:
Danmark

En af Idealisten’s styrker er dens tidsbillede, eller tidsbilleder. Der foregår konstant en vekselvirkning mellem arkivklip fra 60’erne og nutiden i 80’erne. Arkivklippene bliver argumentationen for en virkelig hændelse, materiale til Poul Brinks eftersøgning og en bevidsthed for seeren, hvilket gør dem evigtgyldige interessante. Men også miljøet og iscenesættelsen af 80’ernes Danmarks Radio i Århus og København er en velskabt verden, da baggrunden vokser og bliver til en ramme om en unik fortælling. Dette ses også på lydsiden, hvor et yderst velkomponeret, synthesizer-inspireret soundtrack bliver drivkraften og kompagnon til en æstetisk-journalistisk rejse.

Kirsebærret på toppen er Peter Plaugborgs troværdige portrættering af den rigtige idealist Poul Brink. Hans høje selv, der går lidt kejtet rundt, mens han bærer en plasticpose med betydeligt vigtige dokumenter er simpelthen så, ja, bedårende. Selvom det aldrig bliver et dybdegående portræt af manden, fremstår hans liv alligevel blotlagt.

Det er sansen for tiden, processen og den medrivende opbygning, der gør Idealisten til en anderledes og yderest spændende thriller, hvilket vi har manglet i dansk regi i nogen tid. En hyldest til det møjsommelige journalistiske arbejde og en ildsjæl, der ikke helmede, før sandheden stod frem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *