HEDI: Velfortalt karakterstudie

Af Jakob Freudendal

Hensunket ved sit spisebord sidder den 25-årige tunesiske mand Hedi (Majd Mastoura) med hovedet stift rettet mod jorden. I mens dikterer hans mor, hvordan han skal forberede hans nærtforestående bryllup. Hans hustru har han kendt i tre år, men udover flygtige samtaler i hans bil, har Hedi aldrig snakket med hende – det tillader kulturen ikke. Fuldstændig underkuet af hans mor, og ældre, mere succesfulde bror, kæmper Hedi sig igennem dagene som dørsælger for Peugeot, hvilket viser sig nærmest uoverkommeligt i Tunesien, hvor den økonomiske krise raser.

 

Hedi er svær at blive klog på filmen igennem. Selvom han ikke siger særlig meget, kan man hele tiden mærke, at der ulmer en indre vrede i hans bryst. Majd Mastoura vandt Sølvbjørnen for hans pragtpræstation, som tunesisk mand fanget i et væv af kulturelle normer. Karakterudviklingen filmen igennem er unægtelig også enhver skuespillers største drøm, hvor Hedi langsomt udvikler sig fra introvert og underkuet til uafhængig og voksen.

 

Da Hedis chef ubarmhjertigt konstaterer, at han ikke kan få fri i forbindelse med hans bryllupsrejse, før han har præsteret gode salgstal, får Hedi nemlig et uventet afbræk fra hans traditionsbundne familie. Han bliver indlogeret på et kriseramt hotel i en nærliggende by, hvor han skal forsøge at lokke nye kunder til den smuldrende bilforretning, hvor ansatte ryger som fluer. Her møder han den ældre kvinde og hotel-entertainer Rim, der lærer ham, at man har lov til at drømme.

 

ANMELDELSE AF:
Hedi

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Mohamed Ben Attia

LAND:
Tunesien, Belgien & Frankrig

Som vågnet fra en langvarig dvale ser Hedi pludselig en udvej fra hans monotone og forhåndstilrettelagte liv. Selvom socialrealismen hele tiden ulmer under overfladen i instruktør Mohamed Ben Attias debutfilm, så bliver det altid ved det subtile. Med et enkelt blik insinuerer Mastoura sin karakters indre konflikt, når han indleder et forhold til den ældre og langt mere frigjorte Rim.

 

Kunststykket er netop, at filmen aldrig bliver overfortalt eller overspillet, hvilket sagtens kunne være en fare i en film koproduceret af Dardenne-brødrene. I stedet får vi en bid af en, for de fleste, fremmed kultur, der udspiller sig for øjnene af os, som var det virkelighed. Hedi er et velfortalt karakterstudie, der vender og drejer tematikken om at blive sat i bås af kulturelle normer og værdier. I Hedis møde med friheden bliver man nemlig i tvivl om, den i virkeligheden er det rette for ham? Skal han forlade hele sin tilværelse i jagten på en uvis drøm eller forsøge at skabe et meningsfuldt liv i Tunesien?

 

I takt med at Hedi udfolder sig, bliver det mere og mere tydeligt, at Attia ikke bare har skabt et karakterstudie, men også en film der ganske raffineret reflekterer over Tunesiens overgang fra diktatur til demokrati.

 

Hedi er månedens film i Cinemateket d. 20-30 april. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *