THE HATEFUL EIGHT: Et stærkt western-drama

Af Mika Dahl Hansen

Quentin Tarantinos længe ventede western-drama The Hateful Eight giver en lovende start på det danske biograf-år 2016. Tarantino leverer et bundsolidt stykke filmisk håndværk godt hjulpet på vej af flotte 70 mm-billeder samt et mesterligt soundtrack af den legendariske Ennio Morricone.

På ægte western-manér følger The Hateful Eight dusørjægeren John Ruth (Kurt Russell) og hans kvindelige fange Daisy Domergue (Jennifer Jason Leigh) i en diligence på vej mod byen Red Rock, hvor John Ruth skal indløse sin dusør. Men en voldsom snestorm tvinger dem til at søge ly i en træhytte med en håndfuld fremmede logerende, der mildt sagt ikke kan enes.

Filmen foregår ikke mange år efter den amerikanske borgerkrig, hvis efterdønninger i høj grad præger den hadske og mistroiske stemning i træhytten. Blandingen af sydstats- og nordstatsfolk, dusørjægere, mystiske personer og fangen med en klækkelig dusør er en særdeles eksplosiv cocktail. Blandt andet må den tidligere major for Nordstaterne og nuværende dusørjæger Marquis Warren (Samuel L. Jackson) lægge øre til utallige racistiske bemærkninger.

Sympatien for filmens finurlige karakterer skifter ofte og på uventede tidspunkter. Seeren ved aldrig helt, hvem der er på hvis side og hvorfor. I vanlig Tarantino-stil er filmens fortælling opdelt i kapitler, og den har karakter af et mysterium, hvor seeren både guides og vildledes i den ikke-lineære fortællestruktur. Seeren ved aldrig helt, hvad der er sandhed eller løgn, sarkasme eller seriøsitet, og det er ganske underholdende, uden dog at være hverken genialt eller originalt, som man måske kunne have forventet af en Tarantino-film.

ANMELDELSE AF:
The Hateful Eight

ORDET SYNES:

5-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Quentin Tarantino

LAND:
USA

The Hateful Eight er, som Tarantinos film ofte er, i høj grad en dialogpræget film, og den er da også båret af mesterligt skuespil. Filmen, der er Tarantinos ottende, hvis man tæller Kill Bill som én film, lægger sig fint i slipstrømmen af hans glimrende oeuvre, men minder tematisk og stilistisk måske for meget om Django Unchained (2012), hvis skygge den ikke rigtigt kan komme ud af. Selvom det ikke er Tarantinos bedste, skal den alligevel have 5 stjerner, da den i høj grad udmærker sig i det generelle filmbillede, og The Hateful Eight bestemt anbefalelsesværdig, hvis man er Tarantino- eller western-fan, eller bare gerne vil underholdes.

Kommentarer