HACKSAW RIDGE: Fremragende comeback af Mel Gibson

Af Oliver Marc Noppenaug

10 år er gået siden Mel Gibson instruerede Apocalypto. 10 er gået siden antisemitiske ytringer m.m. sendte stjernen i Hollywoods sorte bog. I mellemtiden har han brugt tiden på selvransagelse. 2016 er året, hvor han gjorde sit comeback. Først på rollelisten i Blood Father og så nu i instruktørstolen med Hacksaw Ridge. Og hvor skal vi dog være glade for det.

 

Vi følger den utrolige, men sande fortælling om pacifisten og syvendedagsadventisten Desmond Doss (Andrew Garfield), som modtog en Medal of Honor, den højest mulige ære i Amerikansk militær, uden at affyre et eneste skud. Som søn af en stærkt troende mor og en krigshærget og alkoholiseret far, lå det ikke i kortene, at Desmond skulle i krig. Men da hans land havde brug for ham i slutningen af 2. Verdenskrig, meldte Desmond sig som sygehjælper. Fra første dag i militæret bliver hans overbevisning hårdt prøvet, hvor både soldater, sergenter og kaptajner prøver at få smidt ham ud på grund af hans pacifistiske holdninger. Sammen med resten af kompagniet bliver han dog sendt til Okinawa i Japan, hvor det blodige slag om bjergryggen ”Hacksaw Ridge” viser sig at være en opvisning i ekstraordinært heltemod.

 

Hacksaw Ridge har alt, hvad en krigsfilm skal indeholde: Eksplosioner, den barske sergent, kammeratskab og et knapt så anonymt Wilhelm-skrig. Og alligevel føles den aldrig klichefyldt. Til gengæld kan man se, at Mel Gibson har respekt for tidligere krigsfilm og har brugt dem som inspiration. F.eks. Med Vince Vaughn som den lede drill-sergent, der skal optræne rekrutterne. Han er tydeligt inspireret af sergent Hartman i Full Metal Jacket (1987) uden, at det nogensinde føles stjålet. Og han gør det faktisk rigtig godt.

 

ANMELDELSE AF:
Hacksaw Ridge

ORDET SYNES:5-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Mel Gibson

LAND:
USA & Australien

Og det er han ikke ene om. Skuespillet er godt hele vejen rundt til trods for, at der havde været bekymringer over en krigsfilm med Andrew Garfield og Vince Vaughn på rollelisten. Andrew Garfield virker perfekt castet som den beskedne og troende Desmond Doss. Som sagt gør Vince Vaughn det også godt. Men Hugo Weaving overstråler alt og alle som faren Tom Doss. Tom er krigsveteran fra 1. Verdenskrig, og den har sat dybe spor i den selvhadende, voldelige og alkoholiserede far. Selvom at han blot er en birolle, så giver Hugo Weaving en præstation over det normale.

 

I 1998 gav Saving Private Ryan, og især Omaha Beach-scenen, en lektion i realisme i krigsfilm og blev i manges øjne den visuelle opfattelse af, hvad der skete dengang. Hacksaw Ridge prøver på det samme, og man kan ikke andet end at rose krigsscenerne. Som tilskuer ved vi godt, at vi skal i krig, men præcis ligesom soldaterne i filmen, havde man ikke en chance for at kunne forberede sig på den gru og rædsel, som Mel Gibson, og et hold af afsindigt dygtige stuntmen, præsenterer for os. Kuglerne flyver om ørerne. Den ene stuntmand efter den anden bliver sprunget i stykker, imens arme stakler mangler både arme og ben. Det er meget råt og barskt, men for satan hvor det dog fungerer.

 

Mel Gibson er udtalt modstander af de mange superheltefilm, der spyttes ud. Han vil hellere vise rigtige helte. Det må man sige, at han gør med Hacksaw Ridge. Bevares, de religiøse undertoner har det med at kamme over, men det ændrer ikke på, at historien om Desmond Doss er en fremragende fortælling om en ekstraordinær mand. Det er ikke for sjov, at filmen modtog en ti minutter lang stående ovation ved første visning i Venedig. I USA har den desværre haft svært ved at overføre de flotte anmeldelser til et ligeså flot billetsalg, men det ændrer sig forhåbentligt i Europa. Det har den i hvert fald fortjent.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *