Grusomme Mig 3: En tynd kop te

Af Simone Korfix Lindgreen

Hvis man tager et hurtigt kig ud over sequellandskabet for de mest populære animationsfilm, kan man hurtigt miste modet. Sukkerpumpede, idéforladte fiaskoer såsom Ice Age 4-5 stykker dominerer landskabet, skønt Box Office garanteret ikke klager. I 2010 blev skeptikerne alligevel taget ved næsen, da Pixar brød sequelforbandelsen og udsendte Toy Story 3, som fik en jubelbrølende modtagelse. Nu har jeg måske tændt et håb i dig; Har Universal fået en original idé til Grusomme Mig 3, som alligevel kan retfærdiggøre at koge mere suppe på de små, gule, højtelskede kultfigurer ved navn Minions?

Jeg må skuffe dig. Svaret er nej. Tillad mig at uddybe.

 

Halvvejs igennem filmen blev jeg grebet af en professionel nysgerrighed, som fik mig til at kigge ned på mit armbåndsur. Der var gået 45 minutter, men det var alligevel ikke lykkedes filmen at komme ordentligt i gang endnu. En hulens masse storylines var blevet stillet op, men ikke megen narrativ fremdrift eller begyndende udvikling havde set dagens lys. I dette ulidelige lange setup møder vi Gru, hvor vi slap ham i den foregående film: Han har lagt skurkelivet på hylden til fordel for familielivet med sin kone – og special agent kollega – Lucy, og de tre adoptivdøtre Margo, Edith og Agnes. Gru og Lucy bliver fyret, fordi det ikke er lykkedes Gru at fange filmens nye superskurk, den diskodansende Balthazar Bratt, hvis barnlighed til forveksling ligner skurkens fra etteren. Gru bliver trist, og Lucy har svært ved at finde sin plads som mor for pigerne, hvilket ekspliciteres i de papudskærende replikker.

  

ANMELDELSE AF:
Grusomme mig 3

ORDET SYNES:2-stars

PROD. ÅR:
2017

INSTRUKTØR:

Pierre Coffin, Kyle Balda

LAND:
USA

Okay, men hvor er det nye dramaturgiske brændstof henne, spørger du måske. Jo, den nye bolle på suppen er Grus tvillingebror Dru, som han ikke vidste, at han havde. Han er tilsyneladende Grus direkte modsætning, men udover lidt fjendtlig jalousi varende 5 minutters skærmtid, bliver der ikke vævet mange konflikter ud af mødet mellem Gru og Dru. Simultant med dette prøver Agnes at møde en enhjørning, og de små Minions render rundt laver forskellige ting, som ikke har nogen som helst sammenhæng med resten af filmens narrativ.

 

Filmen ved slet og ret ikke, hvor den skal begynde eller ende. Den stikker i 10 forskellige retninger, hvoraf kun få bliver færdiggjort eller uddybet. Hvor er konflikterne, målene og karakterudviklingen henne? De første 45 minutter virkede som verdens længste setup, men efterhånden går op for en, at den narrative fremdrift i Grusomme Mig 3 er så svag, at historien aldrig rigtig får gang i hjulene. Bevares, der er et par sjove sekvenser med vores små gule venner, men det er ikke nok til at spise mig af med. Manuskriptet respekterer ikke børn eller voksnes intelligens ved at være overforklarende, klichéfyldt, hullet og plat. Den oprindelige ånd og charme er pist forsvundet til fordel for uoriginalitet vævet ind i en mildt sagt diffus handling. Grusomme Mig 3 skriver sig desværre ind i den kedelige del af animationsfilmenes sequeltradition.

 

Kommentarer