The Great Wall: Farverig, fjollet og til tider fantastisk

Af Oliver Noppenaug

Alle idéer starter med en hvis grad af ”what if?” Hvad sker der, hvis den travle forretningsmand kommer ud for en ulykke, der ændrer hans livsperspektiv? Hvad sker der, hvis en flok nysgerrige unge finder døren til en magisk verden? I ”The Great Wall” har historien i sig selv rigeligt med potentiale til at være en fed film. Man undrer sig derfor over, hvem, der mente, det var nødvendigt at stille spørgsmålet: Hvad sker der, hvis vi smider Matt Damon ind i formlen?

 

Vi følger nemlig Matt Damon og hans spanske ven på jagt efter østens sortkrudtspulver. Af unævnt årsag bliver de jagtet lige op til den kinesiske mur, hvor rigets beskyttere, Ordren uden navn, gør sig klar til at beskytte muren. De utallige flotte og farverige regimenter forventer nemlig en invasion af grønne uhyrer fra rummet. De grønne rumvæsner, kaldet Tao-tei, angriber nemlig Kina hvert 60. År, og der går selvfølgelig ikke lang tid, før det står klart, at det er op til Matt Damon at gøre kål på invasionen.

 

Men det er nu faktisk ikke så dumt igen. For når filmen får lov til at fokusere på det kinesiske aspekt, så minder det om en Wuxia-film, som er kendt for deres fantastiske tilgang til kinesisk historie og kultur. Hver type regiment har deres unikke rustning og kampstil, og det bliver en meget flot og farverig affære, når de kæmper på den store mur.

 

ANMELDELSE AF:
The Great Wall

ORDET SYNES:3-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Yimou Zhang

LAND:
Kina & USA

Når filmen til gengæld så ikke fungerer, spørger man sig selv om, hvordan i alverden de har fået Matt Damon med på denne her. Men så går det lige så stille op for en, at det er Damon, der er problemet. Ikke kun hans stive og ukarismatiske levering, men mest det han står for. Han står nemlig for det vestlige islæt i filmen, og her er der meget at tage fat i. Fra Willem Defoe, der leverer en skabagtig indsats, til corny klichéfyldte replikker om tillid til fladpandet action, som når Damon kaster sig ud fra den kinesiske mur, for derefter at surfe på maven ned af en stålkæde. Det er simpelthen en skam, for når det vestlige møder det østlige, bliver der ikke rigtig ordentlig plads til nogen af dem, og i stedet står man med et miskmask af spildt potentiale.

 

Det er dog ikke svært at forstå, hvorfor Damon står øverst på plakaten. Det er selvfølgelig for at åbne op til to gigantiske markeder. Det er vel egentlig også grunden til at vi får muligheden for at se den i biografer i Danmark. Potentialet er der til at lave en rigtig fed Wuxia-film, hvor farverige og fantasifulde hære kæmper mod horder af monstre på den kinesiske mur. Men havde man bare lavet den film, havde den nok ikke engang ramt de store lærreder her hos os.

 

The Great Wall danser altså let og elegant over hele spektrummet, og kan ikke helt finde ud af, hvad den vil med sig selv. Derfor ender helhedsindtrykket som ret middelmådigt. En rigtig vinterferie-biografstursfilm.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *