GOLD: McConaugheys guldfeber

Af Tilde Søgaard Carlsen

Matthew McConaughey er tilbage; denne gang med whiskey-vom og guldfeber-grubler. For selvfølgelig kunne Texas-prinsen ikke holde fingrene fra historien om den arbejdende amerikaners livssatsning i håbet om at ramme den svulmende guldåre. Faktisk blev han så begejstret, at han ikke blot påtog sig hovedrollen, men også rollen som co-producer.

Gold tager udgangspunkt i den sande historie om en guldskandale i 90’erne forårsaget af det canadiske firma Bre-X Minerals Ltd. Manuskriptforfatterne Patrick Massett og John Zinman valgte dog at flytte historien til 80’ernes USA, og med inspiration fra Arthur Millers “Death of a Salesman” skabte de guldgraveren Kenny Wells (Matthew McConaughey). Filmen omhandler Kennys jagt efter den amerikanske drøm — som morsomt nok vækkes til live af hans faktiske drøm om et legendarisk guldfund i Borneos jungle. Han sælger alt, han ejer for at drage sydpå, hvor han i samarbejde med geologen, Mike Acosta (Edgar Ramirez), begynder guldgraveriet. På trods af tilbagevendende modgang giver Kenny aldrig op og må både kæmpe med maleria, en trang til skarpe drikke og sågar en tiger (næsten da).

Der er på mange punkter tale om en røverhistorie — eller en, som filmen proklamerer: “Too good to be true story.” Filmen tager nærmest form af en kupfilm med Kennys besættelse af den gemte guldskat og konversationer om udspekulerede planer i ledtog med den mere afdæmpede, men lige så gulddrømmende geolog, Mike. Som et umage makkerpar skiller de sig ud og nægter at lade sig kue af folk i jakkesæt, der taler i tal i stedet for ord. De står i sandheden for den arbejdende mand, der som sin egen lykkesmed kæmper sig til tops for deroppe at indfri den amerikanske drøm.

ANMELDELSE AF:
Gold

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Stephen Gaghan

LAND:
USA

Med McConaughey præsenterer Gold et perfekt type cast, og det er langt hen ad vejen også ham, der bærer filmen. Som en rammefortælling fører den karakteristiske sydstatsdialekt os gennem historien, og den gør det med en umiddelbarhed, der får den til at fungere ganske glimrende. Det er McConaugheys unikke mimik og gestik, der projicerer smilehuller og panderynker i biografsalen; og det er hans vanvittige udskejelser, der atter mindede mig om The Wolf of Wall Street (2013), hvor han en gang for alle klargjorde sin kunstneriske kunnen.

Men udover McConaughey er Gold også i sandheden en gennemamerikansk film: I hele sin tematik og med den klassiske hollywoodmodel, der er noget, vi har set før. Der fyres op for kærlighedskonflikter og karrierekriser, der atter suppleres af lommefilosofiske replikker og drømmende blikke.“It was never about the money,” lyder tagline’n, der ærligt må få kapitalistpessimisten til at fnyse. For Gold afspejler en amerikansk-imperalistisk tilgang og en indstilling, der hedder “finders keepers”. Men man må tage filmen for, hvad den er — en vaskeægte røverfilm — og selvom det er set før, formår da både plot og McConaughey at underholde fra start til slut.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *