Fri os fra det onde, tak!

Af Daniel Hartvig Nielsen

Sommeren er ensbetydende med sommerblockbustere – og hver sommer er det snarere reglen end undtagelsen, at producenterne forsøger at lokke os væk fra solen og ind i biografmørket med en gyserfilm! Og det må netop være sådan, Scott Derricksons Deliver Us From Evil er udtænkt. Filmen krydrer politigenren med paranormale elementer, men følger derudover en typisk Hollywoodsk skabelon – inspireret af virkelige hændelser.

Korset og Guds navn må tages i brug for at bekæmpe de dæmoniske kræfter i Delivers Us From Evil.
Korset og Guds navn må tages i brug for at bekæmpe de dæmoniske kræfter.

Klichéer pakket ind i Hollywood-papir

Den hårdkogte NYPD politiassistent Ralph Sarchie (Eric Bana) bliver rodet ind i en række mystiske hændelser, der viser sig at have en sammenhæng, der ikke kun udfordrer den jordnære Sarchies familieliv, men også hans tro. For at opklare sagerne må han nemlig alliere sig med den noget utraditionelle præst Mendoza (Edgar Ramirez), der mener, at hændelserne skyldes dæmonisk besættelse.

ANMELDELSE AF:
Deliver Us from Evil

ORDET SYNES:
3-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Scott Derrickson

LAND:
USA

Instruktør og manuskriptforfatter Scott Derrickson er ved at etablere sig som en af gysergenrens nye foregangsmænd med film som The Exorcism of Emily Rose (2005) og den populære Sinister (2012). Og det er netop temaet fra førstnævnte – djævleuddrivelsen – og den mørke og dystre tone fra den anden, som Derrickson kombinerer i Deliver Us From Evil. Desværre bringer han ikke noget nyt til bordet – tværtimod. Filmen er nemlig klichéer pakket ind i Hollywood-papir; en benhård politibetjent, som forsømmer sit familieliv, en makker (spillet af Joel McHale fra Community), som udelukkende fungerer som comic relief, en slow-motion-fyldt slutning, der er en Hollywood-film værdig, og sådan kunne man fortsætte. Når det er sagt, så virker filmen alligevel velsmurt, den har et fint tempo og bibeholder en høj intensitet fra ende til anden. Klichéerne overspilles ikke, hvorfor Delivers Us From Evil holder sig på et sobert niveau.

Billige tricks og gys

Fader Mendoza (Ramirez) prøver at få den hårdkogte betjent Sarchie (Bana) til at åbne op.
Fader Mendoza (Ramirez) prøver at få den hårdkogte betjent Sarchie (Bana) til at åbne op.

Producenter forsøger altid at skabe mest mulig opmærksomhed omkring deres film – og Deliver Us From Evil er ingen undtagelse. Her har man blot valgt at bruge de billigste ’tricks’ i skuffen: Historien om filmens lange tilblivelsesproces (10 år ifølge folkene bag) og taglinen om, at hændelserne i filmen er ”inspireret af virkelige hændelser”, et efterhånden udvandet begreb. Man kan derfor undre sig over, hvordan en film med så lang en tilblivelsesproces kan have åbenlyse og mærkværdige plothuller? Som da Sarchie skal tjekke en tidligere soldats optagelser fra Irak: Strømmen går pludselig, Sarchie bliver overfaldet, overfaldsmanden hopper ud gennem et vindue, og i næste klip sidder Sarchie ved computeren og ser videoerne. Har kvinden i huset ikke bemærket noget? Hvad med den smadrede rude? Hvorfor har Sarchie ikke tilkaldt back-up?

Dog fungerer filmen på det skuespilmæssige plan, hvor Eric Bana formår at give sin noget tynde karakter fylde, ligesom Edgar Ramirez formår at skabe mystik omkring præsten Mendoza. Selvom Derrickson på mange måder har overgivet sig til Hollywood-skemaerne i denne film, bibeholder han stadig sit talent for at skabe uhygge, og der er således flere scener, som fungerer rigtig fint, rent gysermæssigt. Filmens afgørende djævleuddrivelse er intens og creepy, også selvom den ikke når samme højder som djævlefilmen over dem alle The Exorcist (1973, William Friedkin).

Deliver Us From Evil leverer gys og intensitet, men manuskriptet halter, og den er fyldt med klichéer og billige Hollywood-tricks. Fader Mendoza forklarer i filmen, at ”der findes to slags ondskab i dette liv… Den sekundære, der er menneskets værk. Og den primære, der er noget ganske andet” – hvortil jeg blot vil tilføje fri os fra dem begge!

Kommentarer