FREE FIRE: Open mic night på skydebanen

Af Oliver Noppenaug

Vi er så småt begyndt at tage hul på sommeren. Duften af grill konkurrerer med duften af nyslået græs om at være gadebilledets mest markante indikator på, at vi går det gode vejr i møde. Man kan endda også se det på plakaterne i biografen. Oscarsæsonen er slut, og henover de næste par måneder handler det mere om film, der kan modstå den danske sommer. Der er de sikre blockbusters, der nok skal få folk i biffen. Og så er der film som Free Fire, der er stor nok til at være et sikkert valg på en regnvejrsdag, men ikke stor nok til at være en reel konkurrent til strandstolen.

Vi befinder os i Boston i 1978, nærmere bestemt i et forladt varehus. Justine (Brie Larson) har sat et møde op mellem Cillian Murphy og hans slæng, og Vernon (Sharlto Copley) og hans bande samt den rapkæftede Ord (Armie Hammer). Der skal sælges våben for store penge. Handlen går selvfølgelig galt, og herefter er resten af filmen en lind strøm af jokes og patroner.

Der er ikke så forfærdelig meget andet i det. De forskellige karakterer ligger i læ og skyder efter hinanden, imens de spytter fornærmelser i alle retninger. Jokes’ne sidder lige så løst, som kuglerne i pistolen. Heldigvis er det, for det meste, ganske underholdende. I starten faldt det meget til jorden, men da man lige fik pusten og et overblik over, hvilken type film det er, så skal man nok få testet lattermusklerne et par gange.

ANMELDELSE AF:
Free Fire

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Ben Wheatley

LAND:
UK & Frankrig

Det er i høj grad på grund af skuespillet. Det er ganske vist ikke de absolut helt store. Hvis man er lidt streng, kan man endda gå så langt som at kalde dem toppen af B-listen. Men de gør det generelt rigtig godt; især Sharlto Copley, som den våbensælgende, kværulerende og selvglade Vernon er en stor fornøjelse.

Det fungerer rigtig godt, at der ikke som sådan er nogle klart definerede skurke og helte. Hvem man hepper på er helt op til en selv, og selvom man kan have en favorit, holder man egentlig stadig lidt med alle karakterne.

Når det så er sagt, så går gassen altså af ballonen. Med en spilletid på halvanden time, er det jo ikke ligefrem en helaftensfilm, men alligevel kunne man godt have undværet de sidste 20 minutter. Som sagt, er der ikke meget andet end jokes og skuddueller, og når det ovenikøbet foregår på en enkelt lokation, er det begrænset, hvor længe dampen kan holdes oppe.

Uden at fornærme nogen kan jeg vist godt sige, at Free Fire ikke er noget mesterværk. Det er derimod ganske stabil underholdning. Er man til vittig banterone-liners og zingers, kan man dog roligt krydse fingre for regnvejr, så man har en god undskyldning for at tage i biffen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *