FOXCATCHER: Storhedsvanvid og fald

Af Katrine Ravnsgaard

Mark Schultz (Channing Tatum) er tidligere olympisk mester i brydning. Han står stille i sin karriere og i skyggen af sin ældre bryder-bror Dave. Da Mark Schultz ringes op af milliardærarvingen John du Pont (Steve Carell) og tilbydes træningsfaciliteter og genoplivning af karrieren, takker han ja og flytter til den storslåede Foxcatcher Farm. Senere følger broren Dave (Mark Ruffalo) med, og sammen kommer de tre til at udgøre en skæbnesvanger trio.

Foxcatcher er enkelt skåret, og instruktøren Bennett Miller skaber et rent udtryk, hvor karaktererne, omgivelserne og manuskriptet får plads til at folde sig ud. Vejret er overvejende gråt og stemningen dyster. Underlægningsmusik tages kun sjældent i brug, og den varsomme brug af virkemidler kombineret med et langsomt tempo giver filmen en stærk, diskret opbygning, hvor man aner noget eksplosivt forude. Patriotismen står for karakterernes egen regning, og det er interessant, hvordan Bennet Miller i en sportsfilm formår at skabe en distance til karakterernes drømme og virkelighedsbillede, som har et anderledes syn på den amerikanske drøm.

Channing Tatum spiller overbevisende som den lidt enfoldige sportsmand Mark Schultz. Hans store monstrum af en krop passer perfekt til rollen som bryder, og samtidig formår han at være følsom og sårbar. Han er den eneste, der er i stand til at sige fra overfor den manipulerende og storhedsvanvittige John du Pont. Dog skal de to gå grueligt meget sportsligt og usportsligt i gennem, før Mark Schultz pakker tasken og siger stop. Steve Carell er formidabel og uforudsigelig i rollen som John du Pont og den klart mest interessante karakter. Det er her dramaet ligger, og hans jagt efter stolthed og sin kyniske mors bekræftelse er både rørende og stærkt foruroligende.

ANMELDELSE AF:
Foxcatcher

ORDET SYNES:

5-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Bennett Miller

LAND:
USA

Filmen skriver sig ind i rækken af sportsfilm, som handler om andet og mere end sport. Mark Schultz har i filmens begyndelse ligheder med den lige så nedslåede og sårede sportsmand, Randy, i Darren Aronofskys The Wrestler (2008). De familiemæssige forhold er også genstand for kamp, kærlighed og misundelse som i David O. Russels The Fighter (2010). Disse tre film viser, hvordan sport i USA ofte er en kamp om at nå væk fra samfundets bund, væk fra misbrug og fattigdom.

Filmens behov for at gøre opmærksom på sig selv som en virkelig historie forstår jeg dog ikke. Metateksten i start og slutning er overflødig, fordi filmens drama er fængende nok i sig selv. Bennett Miller viser med Foxcatcher, at en cocktail af penge, sport og jagt på anerkendelse er lig med en fænomenal men forfærdelig historie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *