FORCE MAJEURE: Frydefuld filmisk frost i familiens favn

Af Niels Harpøth

Far, mor og børn er på skiferie i de franske alper – de skal rystes sammen og især den distancerede far, Tomas (Johannes Kuhnke), skal lære at komme sin familie ved igen. Han lader dog til at være mere interesseret i sin iPhone, som han tjekker i smug. På feriens anden dag observerer familien en lavine fra skistedets restaurant. Tomas forsikrer dem om, at alt er under fuld kontrol, men da sneen kommer lidt for tæt på, panikker han – han springer op og forlader sin kone og to små børn. Det viser sig at være falsk alarm, og alle er uskadte, men den idylliske facade er krakelleret og Tomas’ svigt kommer til at hænge over dem resten af ferien.

Scenen er dermed sat for en herlig dissektion af faderen og individets rolle i kernefamilien – i al dens herlighed, forfærdelighed og absurditet. Hvad instruktøren Ruben Östlund gør helt fantastisk, er at jonglere med filmens tone. Man ved aldrig helt, hvordan man skal forholde sig til de fuldt ud tåkrummende situationer, som til tider virker lidt for genkendelige. Flere indstillinger starter dybt rørende, men kammer over i det forrykte og bliver fænomenalt morsomme. Dette er i høj grad takket være Kuhnke, som på ingen måder holder igen, når det kommer til hans portrættering af den dybt ynkelige Tomas. Han leverer en af årets bedste skuespilpræstationer, og hans sammenbrud er et af 2014 mest mindeværdige øjeblikke.

Han får modspil af den lige så gode Lisa Loven Kongsli som konen Ebba, der nu skal håndtere ikke bare Tomas’ svigt, men også hans stivnakkede benægtelse af hændelsesforløbet. En benægtelse som hun ikke kan lade være med at bringe på bane, hvad end de har middag med nye eller gamle venner. Det leder til en perlerække af sekvenser, hvor skuespillerne får lov til at spille med musklerne og prøve kræfter med ekstremt naturalistiske dialoger. Det er genkendeligt og smukt komponeret fra både et dramaturgisk og æstetisk perspektiv.

ANMELDELSE AF:
Force Majeure

ORDET SYNES:
5-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Ruben Östlund

LAND:
Sverige

Disse scener får nemlig lov til at udspille sig i lange observerende indstillinger, hvor klipningen er ekstremt begrænset. Ligesom karaktererne får man ikke mulighed for at vride sig ud af de dybt pinagtige situationer. Der er til tider tale om tåkrummende komik på højt plan, men selv de sjoveste scener undermineres ofte af melankolske cutaways, ligesom de dybt dramatiske scener lige pludselig bliver afbrudt af en hurtig joke. Greb der kunne give følelsesmæssige piskesmæld bliver håndteret på mesterlig vis, og resultatet er et af dette års mere særegne biografoplevelser.

Force Majeure er en utrolig helstøbt og stilren film, hvori alting har sin plads og spiller sammen, som tandhjulene i et urværk, hvorpå der er fæstet en masse materiale til eftertanke. Det er en film, man under sig selv at se.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *