FLUGTEN TIL FRIHED: Flotindpakket gaveæske uden indhold

Af Cecilie Egholm Tonnesen

Der findes film, der virkelig vækker stof til eftertanke. David Oelhoffens Flugten til frihed er desværre ikke en af disse film. Med et manuskript bygget på en fri fortolkning af Albert Camus’ eksistentialistiske novelle Gæsten, med en arabisk- og fransktalende Viggo Mortensen i hovedrollen og musik komponeret af selveste Nick Cave og hans højre hånd Warren Ellis, er der ellers lagt op til det helt store – men Flugten til Friheden bliver i forsøget.

Læreren Daru (Viggo Mortensen) lever et stille liv i bjergene i Algeriet, hvor han underviser arabiske børn i fransk.  Men hans rolige tilværelse trues af den spirende uafhængighedskonflikt, der hersker mellem franskmændene og araberne. En dag kommer politimanden Balducci på besøg med den arabisk fange, Mohamed (Reta Kateb), som har slået sin fætter ihjel ved at skære halsen over på ham.

Balducci beordrer Daru til at eskortere Mohamed til Tinguit, så han kan få sin rettergang. Modvilligt indvilliger Daru og de to begiver sig sammen over Atlasbjergene mod Tinguit og Mohameds død.Oehlenhoffen har tilføjet meget til den oprindelige historie af Camus, hvilket er meget naturligt, når en 13 sider lang tekst skal danne grundlag for en næsten 2 timer lang spillefilm. Imidlertid nøjes Oehlenhoffen ikke kun med at tilføje, han har ligeledes ændret, hvilket resulterer i en noget anden slutning end den oprindelige.

ANMELDELSE AF:
Flugten til frihed

ORDET SYNES:3-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:

David Oelhoffen

LAND:
USA

Camus oprindelige historie er en skildring af to mænd, som på grund af deres forskellighed aldrig kan nå hinanden. Oehlenhoffen vender præmissen på hovedet, og lader de to forskellige erfaringsverdener smelte sammen til en fælles forståelseshorisont.

Flugten til frihed er et frapperende æstetisk værk og fluebenene på sedlen ”sådan laver du en perfekt film”, er sat alle de rigtige steder.  Dramaet fortælles af fotograf Guillaume Deffontaines i perfekte afmattede farver, som fejlfrit indfanger urkraften i det østafrikanske ørkenlandskab. Klipperen Julie Welfling, har klippet filmen i et langsomt og roligt tempo som passer perfekt til filmen langsomme narrative fremdrift. Prikken over i’et bliver sat af Nick Cave og Warren Ellis atmosfæriske toner.

Og netop alt det perfekte medvirkede til, at jeg ikke kunne leve mig ind i universet. Karaktererne forekom mig statiske og uden personlighed, trods et ihærdigt og vellykket skuespil, og dialogerne virkede forcerede og ligegyldige.

Jeg er sikker på, at mange vil finde Flugten til frihed interessant og original, men for mig var det som at få en gave i den smukkeste indpakning, men da den blev åbnet var det blot en tom æske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *