FLATLINERS: En flad historie

Af Alma Nordenbæk

Mørklagte hospitalsgange, lighuse, syndige hemmeligheder og unge mennesker, der skiftes til at dø og genopstå med dæmoniske konsekvenser til følge. Der er lagt i ovnen til en gruopvækkende udforskning af et af menneskets helt store eksistentielle spørgsmål, nemlig spørgsmålet om, hvad der egentligt sker, når vi dør. Det er en uvished, der kan indgyde frygt i de fleste, men medmindre man let bliver skræmt af jump scares (ligesom mig), er der ikke mange hårrejsende øjeblikke at hente i Niels Arden Oplevs nye psykologiske gyserthriller.

 

I et forsøg på at dokumentere om liv efter døden eksisterer, iværksætter den unge medicinstuderende Courtney (Ellen Page) et livsfarligt eksperiment. Sammen med fire af sine medstuderende, Jay (Diego Luna), Marlo (Nina Dobrev), Jamie (James Norton) og Sophia (Kiersey Clemons), skiftes de til at stoppe hinandens hjerter og starte dem igen. Der går ikke lang tid, før de finder ud af, at oplevelsen sætter dem i stand til at tilgå minder og informationer, de ellers troede, de havde glemt. Men glæden ved endelig at kunne svare rigtigt på professorens svære spørgsmål varer ikke længe, for snart begynder nærdødens uforudsete og skræmmende konsekvenser at vise sig. Mærkelige syner af personer fra fortiden begynder at forfølge Courtney og de andre, og snart må de flygte for livet fra deres fortidige ugerninger.

 

Flatliners er en remake af Joel Schumachers kultklassiker af samme navn fra 1990, men skønt filmen har fået en visuel overhaling, er den indholdsmæssigt ligeså mangelfuld som sin forgænger. Oplevs nyfortolkning tilbyder hverken mere dybde eller selvrefleksion end den originale historie, og man kan derfor spørge sig selv, om denne “revision” overhovedet var nødvendig.

ANMELDELSE AF:
Flatliners

ORDET SYNES: 

PROD. ÅR:
2017

INSTRUKTØR:

Niels Arden Oplev

LAND:
USA

Det er en skam, når man tænker på, at filmen sådan set rejser nogle ret vedkommende spørgsmål, men den formår simpelthen ikke at løfte abstraktionsniveauet op over det overfladiske. I stedet bliver Flatliners en forudsigelig historie med en halvrealiseret, halvkedelig handling, der virker gentagende, for ikke at sige redundant, hver gang en af hovedpersonernes – igen – er lige ved at dø.

 

Filmen lider under, at ingen af dens karakterer rigtigt fremstår som virkelige, komplekse personer. I stedet forventes publikum at fatte sympati med dem baseret på deres triste baggrundshistorier og almengyldige problemer med stress og præstationspres. Dertil hjælper det ikke filmen, at lydsporet af og til bliver så patoskvalmende rørstrømsk, at alle virkelige følelser vaskes ud af scenen.

 

Et kødben må dog kastes til Ellen Page, der trods sin karakters noget entydige natur leverer en meget overbevisende og til tider endda ganske rørende skuespilpræstation. Det samme kan siges om Diego Luna og Vampire Diaries-stjernen Nina Dobrev, hvis on screen kærlighedshistorie – om end en smule til den pladderromantiske side – jeg faktisk fandt ganske troværdig. En skam, at deres karakterers udvikling gik i stå på tegnebrættet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *