Find Dory – Der er mange fisk i farvandet, men der er kun én Dory!

Af Niels Kristian Bonde Jensen

”Hvad ville Dory gøre?”. Sådan lyder den mest gentagede linje i Pixars nyeste fish out of water-fortælling, Find Dory, der følger den glemsomme, men altid venskabelige kirurgfisk Dory, i jagten på hendes glemte hjem. En linje, der simpelt og klart illustrerer filmens overordnede budskab: Det er vores fejl og mangler, der gør os unikke, og hvis man bruger dem positivt, kan de vendes fra begrænsninger til muligheder.

Dory lider af korttidshukommelsestab, og har derfor ofte svært ved at vide hvilken vej hun skal svømme, hvilke fisk der er farlige, og til hendes store skræk, indimellem også hvilke fisk der er hendes familie. Det er derfor også ved et tilfælde, at hendes venner Nemo og Marlin (som mange kender i forvejen fra Pixars forrygende forløber, Find Nemo, fra 2003) får et minde til at springe frem i hovedet på Dory. Et minde om hendes forældre og det hjem, hun har glemt hvor er.

I deres søgen efter Dorys familie, må de tre fisk søge mod ukendt farvand, og ender i et marinebiologisk institut, der behandler skadede eller handicappede havdyr, for på sigt, at sende dem tilbage til deres naturlige omgivelser. Her får vennerne assistance af nye bekendtskaber, heriblandt en syv-armet blæksprutte og en nærsynet hvalhaj, der på trods af (måske på grund af) deres fysiske begrænsninger får styret Dory på rette vej.

Er man, som undertegnede, stærkt begejstret for den glemsomme, småirriterende, men altid livsglade og håbefulde Dory, vil der være masser at glæde sig til i Find Dory. Det er på alle måder hendes film, og selvom hun mest fungerede som comic relief i den forgående film, formår skaberne at udnytte karakterens hukommelsesproblemer og nysgerrighed til at skabe et fint og troværdigt portræt. Derimod bliver der ikke brugt meget tid på Marlin og Nemo, der her mest fungerer som bifigurer. Dette synes dog ikke at være et stort problem, da fokus bliver lagt på nye karakterer, der, stort set uden undtagelse, alle er morsomme, charmerende og fantastisk personliggjorte af et stærkt dansk stemme-cast (der fortolker et givetvis endnu stærkere amerikansk stemme-cast). Her skal filmen også have stor ros for at nægte at fokusere på deciderede skurke eller ondsindede modstandere. Et træk man også så i Find Nemo, hvor en flok kødædende hajer viste sig at være på en streng ikke-fiske-baseret diet. I Find Dory er det derimod situationer, tilfældigheder og vores hovedpersoners karaktertræk, der bliver afgørende for hvordan handlingen udfolder sig. Både i forhold til forhindringer og fremskridt.

ANMELDELSE AF:
Find Dory

ORDET SYNES:5-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Andrew Stanton

LAND:
USA

Hovedparten af denne handling udspiller sig i, og omkring, det marinebiologiske institut, hvor tempoet og humoren konstant er i top. Der er ikke et kedeligt sekund i Find Dory, der dog kammer en anelse over i filmens klimaks, hvor man kunne have ønsket, at der blev dvælet mere ved karakterernes indbyrdes forhold, for at skabe en større følelsesmæssig indlevelse. Når det er sagt, er det dog ekstremt imponerende hvordan (som man har set utallige gange hos Pixar) den ene hændelse gnidningsfrit glider over i den næste, samtidig med at nye figurer enten introduceres eller udbygges.

Filmen kommer faktisk kun for alvor på dybt vand i ét henseende. Et element, der når man tager den ellers knivskarpe handling i betragtning, virker uforståeligt sjusket og irrelevant. Der er, desværre, tale om en ikke alene elendig, men også fuldstændig umotiveret og uforklaret cameo-optræden fra ingen ringere end Ole Henriksen, der dukker op løbende igennem filmen.

Denne ene rådne fisk er dog langt fra nok til at ødelægge en ellers fantastisk og farverig farvandsfabel, der stimer en hel gruppe handicappede helte sammen, og får en til at overveje om man skal glemme alle planerne og begrænsningerne og i stedet spørge, ”hvad ville Dory gøre?”.

Kommentarer