THE CLEANERS:
Fascinerende blik på internettets skyggeside

Mange millioner mennesker anvender sociale medier som deres primære nyhedskanal. Muligheden for at dele synspunkter og meninger har aldrig været nemmere på det ‘frie’ internet. Men langt fra alt slipper igennem nåleøjet – de mange sociale platforme såsom Google eller Facebook sidder på en enorm magt, når de høster ud i opslag. The Cleaners undersøger netop problematikkerne omkring dette – hvordan de store firmaer vælger, hvilke opslag der skal slettes, og hvem det er, der tager beslutningerne for de enkelte opslag.

Man præsenteres for mennesker, der befinder sig alle steder i hierarkiet. Både topchefer hos Facebook og helt ned til de mennesker, hvis job det er dagligt at høste sig igennem tusindvis af opslag og beslutte, om de skal slettes eller ej. Filmens klare force ligger i portrætteringen af sidstnævnte. Det er umådeligt fascinerede at høre om disse menneskers hverdag, hvor de dagligt skal igennem 25.000 opslag og enten kan vælge at trykke ”Ignore” eller ”Delete”.  For selvom de selvfølgelig har retningslinjer, er der mange opslag, hvor grænsen mellem rigtigt og forkert bliver diffus. Specielt når det f.eks. viser sig, at en kvindelig ansat måtte researche om diverse seksuelle begreber for overhovedet at forstå, hvad hun faktisk sidder og læser.

Det virker først sødt og uskyldigt, men bliver hurtigt urovækkende, når snakken pludselig går på meget større emner. Disse mennesker skal nogle gange tage beslutninger, der kan have politiske konsekvenser, uden egentlig at have begreb om omfanget. Og hvordan skulle de også kunne det med 25.000 opslag om dagen?

Samtidigt skal de også igennem en masse opslag af virkelig ubehagelig karakter. I deres job bliver de udsat for videoer og billeder af alle de værst tænkelige ting; vold, terror, tortur, børneporno. Disse ting vises forståeligt nok, med få undtagelser, ikke i filmen, men blot beskrivelserne af dem er yderst ubehagelige. Man kan ikke andet end at have medlidenhed med disse mennesker, og hvad de dagligt ser, for at alle vi andre kan undgå det.

Derfor er det også en stor skam, at hele filmen ikke er dedikeret til disse ’cleaners’, for resten af filmens indhold er ikke ligeså godt. Hermed ikke sagt at det ikke er interessant at høre om de store firmaers overvejelser om censur af indhold på nettet, men det blegner i forhold til de mere personlige fortællinger.

Dette skyldes også musik og æstetik, der i lidt for høj grad giver følelsen af, at filmskaberne mener, at disse firmaer er onde. Selvom der ikke eksplicit gives udtryk for nogen holdning, snakker den dystre musik og de kolde billeder et sprog for sig selv. Det er en skam, for det trækker helhedsindtrykket meget ned. Selvom der ligger en imponerende mængde research bag denne film, havde lidt mindre armbevægelser klædt den og givet den et mere unikt udtryk.

The Cleaners vises som en del af CPH:DOX og kan ses på følgende tidspunkter:

Lørdag d. 17/03 kl. 16:45 i Cinemateket

Onsdag d. 21/03 kl. 19:00 i Dagmar

Lørdag d. 24/03 kl. 19:00 i Grand Teatret

Kommentarer