ALL EYEZ ON ME: Strictly 4 d.u.m.m.i.e.z

Af Astrid Thorsen

I efteråret 2015 bankede mit blødende hiphop hjerte ekstra stærkt, da Straight Outta Compton rullede over skærmen. På trods af at være historisk ukorrekt, var filmen om N.W.A underholdende og musikken fik pustet et nyt liv i sig. Den trodsede hiphop-film forbandelsen, der ellers ikke er blevet set brudt siden 8 Mile i 2002 og den legendariske Boyz N The Hood fra 1991.

Det er åbenbart svært at lave en kvalitets ”rap-film”. All Eyez On Me, den spritnye film om den måske mest sagnomspundne rap-legende Tupac Shakur, falder til min skræk lige lukt i rapfilm-fælden. Man er indlagt til et to timer og tyve minutter langt kvalmt, floskelfyldt og rosenrødt portræt, der ikke gør hverken musikeren eller fortællingen ære.

Det første og største problem ved filmen, er dens lyst til at dokumentere hele Shakurs liv fra vugge til krukke. Dette er forsøgt løst gennem en perlerække af scener på maks 1-3 minutter, hvori én faktuel pointe om Shakurs personlighed, famile eller vennekreds leveres. Klip. Og klip. Og klip. Sådan foregår den første time af filmen, hvilket giver en montage-følelse, der forhindrer empati og fordybelse i karaktererne. Man sidder med en fornemmelse af, at der er materiale til 3 selvstændige film og ønsker en seriøs redigering af indholdet – sæt tempoet ned, dvæl ved de vigtige øjeblikke.

Mit instagram feed flyder over med Tupac-citater. Shakurs quote-abilty er ikke gået Benny Booms næse forbi. Alle samtale-scener bliver smurt grundigt ind i gajol-æske sætninger om afroamerikaneres rettigheder, respekt, loyalitet og kærlighed. Det virker klodset og meget amerikansk.

ANMELDELSE AF:
All Eyez on Me

ORDET SYNES: 2-stars

PROD. ÅR:
2017

INSTRUKTØR:

Benny Boom

LAND:
USA

Ikke alt ved filmen er helt grelt. Den spiller visuelt.

Der er gjort et enestående godt castingarbejde. Hvordan de har gravet en så vellignende Shakur frem med Demetrius Shipp Jr. er mig en gåde. Det samme gælder raplegenderne Suge Knight og Biggie. At de så har valgt at dubbe den mindre godt castede Snoop Dogg-karakter virker ufrivilligt komisk.

Arbejdet med kostumer gjorde i sig selv filmen værd at se for mig. Som selverklæret streetwear-entusiast, er det en fryd at se så detaljerige ikoniske fits, versace-silkeskjorter, sneakers, læderveste og overdimensionerede guldkæder rulle over skærmen.

Meget kan skrives om All Eyez On Me – her nævner jeg ikke engang hvor faktuelt ukorrekt filmen er, dets mangel på brug af Tupacs musik eller dens abrupte slutning. Hovedkonklusionen er, at den rummer et uforløst potentiale. I stedet for et råt og redigeret portræt, får vi en overfladisk begynders guide til Shakurs historie og det er desværre ikke godt nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *