Disney opkøber snart 21st Century Fox.
Er Deadpool nu blevet en Disney prinsesse?

For nogle uger siden offentliggjorde Disney et seriøst tilbud om at købe størstedelen af 21st Century Fox, for den lille sum af 52,4 milliarder dollars.

Det svarer såmænd til cirka en sjettedel af Danmarks Bruttonationalprodukt for 2016 – bare for at sætte summen i perspektiv. Ikke at det er de store penge for giganten Disney, men alligevel – de valgte endda at tilbyde at betale 21st Century Foxs 13 milliarder gæld i aftalen.

Denne fusion mellem Bob Igers aggressive ledelse af Disney og Robert Murdochs kulte filmimperie har konsekvenser gennem hele linjen, når det gælder de film eller TV-serier vi ser i dagligdagen – ja, også når vi slumrer foran fjernsynet og triller over på en naturdokumentar om en tropisk krabbe på National Geographic, da den også er røget i Disneys hænder.

Nye Disney-prinsesser?

Disney har nemlig fået rettighederne til 21st Century Fox Film Corporation og TCF Television Productions, hvilket betyder at nu er Buffy Summers (Sarah Michelle Gellar) fra Buffy: The Vampire Slayer (1997-2003), prinsesse Anastasia fra Anastasia (1997) og Wade Wilson (Ryan Reynolds) fra Deadpool (2016) godt på vej til at blive Disney Prinsesser.

Ja, for Wade Wilson ville elske at være en Disney prinsesse omringet af lyserøde enhjørninger, og Ryan Reynolds har da også haft det sjovt på Twitter i ugerne op til offentliggørelsen med at lave Disney jokes. For nu når X-Men holdet, Fantastic Four kvarteten og Deadpool balademagerne sikkert bliver købt af Disney, betyder det en ting: at de nu alle kan dukke op i Avengers universet.

Med salget af 21st Century Foxs Marvel karakterer tilbage til Disney, kan både Victor Von Doom og Galactus blive aktuelle fjender for de nuværende Avengers. Om det kommer til at have aktuelle konsekvenser for den fase af Marvel Cinematic Universe (MCU) som er sat i gang til at ende i 2019, efter over 10 år og hele 22 film at sætte på samlerhylden, er dog ikke til at vide. Kevin Feige, formand for Marvel Studios, har givet udtryk for at 2019 ikke skal være enden af MCU og det kan være at den nu næste komplete samling af Marvel Comics karaktererne kan give tilskyndelse til at starte noget nyt op.

Ja, måske kan Marvel Studios endda bringe the Savage Lands og dinoerne ind i billedet, da de nu har fået Sauron (Karl Lycos) tilbage til folden igen.

John McClane, Jake Sully og the Simpsons flytter ind med Luke Skywalker, Wall-E og Tony Stark

Marvel er dog ikke det eneste megahit som bliver påvirket. Star Wars og Lucasfilm, som er ejet af Disney siden 2012, har nu endelig fået Star Wars: A New Hope (1997) hjem til distribution – en distribution som ellers var ekslusivt tildelt Lucasfilm og George Lucas. Så kan det være at Disney får ryddet op i den remasteriserede version George Lucas kom ud med for nogle år siden.

Andre franchiser følger også trop: Alien (1979-), Predator (1987-), Planet of the Apes (1968-), Die Hard (1988-), Transporter (2202-2015) og ikke mindst den bedst sælgende film nogensinde, Avatar og dets efterkommere (2009-),  hørte alle til under Fox. De kan nu komme ind til det gode selskab rundt om bordet hvor Marvel Cinematic Universe (2008-), Pirates of the Caribbean (2003-) og Indiana Jones (1981-) også sidder hos Musen med de store ører.

Det kunne måske føre til en åbning af nogle mere varierede Disney parker, på samme model som Universal. Måske er det ikke lige dronningen af Alien racen man ville forvente at se løbe rundt i hælene på de klassiske Disney prinsesser, men det kunne da være et godt eksempel på en lidt mere voksen orienteret forlystelsespark – dog er det ikke just forlystelsesparker Bob Iger har i sinde.

Streamingkrigen raser

Grunden til at Disney har gået så hårdt efter Fox er deres fremtidige planer for at lancere i 2019 to streamingtjenester som skal kunne konkurrære med HBO, Neflix, Amazon og lignende. Opkøbet af Fox’s sports og begivenheds kanaler ville kunne give Disney en streamingtjeneste til lige dét og samlingen af Disney Studios, Marvel Studios, Lucasfilm og Pixar Animation Studios ville kunne give Disney det store katalog for at sætte en streamingtjeneste sammen i de kommende to år som sammensætter mange af de klassiske, bekendte og kulte film vi har lært at holde af.

Formanden for Disney Bob Iger skulle have været trådt af i 2019, efter han kom til posten i 2005, og begyndte udvidelsen af Disneys imperie, som startede med Marvel Entertainment i 2009, fulgt af Lucasfilm i 2012 og nu 21st Century Fox i 2017.

Handelsaftalen har dog også store konsekvenser for underholdningsverdenen udover Disney og 21st Century Fox. De store produktionsselskaber bliver kaldt for the Big Six – Walt Disney Studios, Warner Bros. Entertainment, Fox Entertainment Group, NBC Universal, Sony Pictures Motion Picture Group og Paramount Motion Picture Group. Nu bliver de pludselig til the Big Five, hvor en af dem pludselig står for næsten 40% af underholdningen i det nordamerikanske marked.

Hvis handelen bliver godkendt af de amerikanske konkurrencemyndigheder og det amerikanske justitsministerium, vil der i hvert fald gå mellem 12 og 18 måneder før det bliver en reel omvæltning. I USA selv er der allerede opstået debat, blandt andet fra Writers Guild of America West, unionen som repræsenterer forfattere til film og tv, som synes at det ville øge Disneys allerede kæmpemagt over underholdningen og medierne i USA lidt for meget.

Hvad sker der nu?

Indtil videre, kan vi kun spekulere på hvad det kommer for at betyde for de karakterer vi elsker.

Edward fra Edward Scissorhands (1990) kunne sammen med maskotten Scrat fra Ice Age (2002-) måske blive en attraktion i Disney paraderne fra Disneyland blandt Mickey Mouse, Olaf fra Frost (2013) og Stitch fra Lilo & Stitch (2002).

Eller måske kan Eggsy Unwin fra Kingsman-filmene (2014, 2017) og hans venner pludselig stå ved siden af de finklædte figurer Askepot og Prins Philip.

Men først og fremmest kan jeg ikke vente med at se, hvordan Disney ledede Marvel Studios vil finde ud af, hvordan man endelig kan lave en Fantastic Four film, der ikke ender som et komplet og fuldstændig box office flop – dog ville jeg ikke have noget imod at se Chris Evans spille både Captain America og The Human Torch i en samme film, hvis det nu skulle være…