En fin fortælling, der drukner i rockstarglamour

Af Cecilie Egholm Tonnesen

Når man som instruktør vælger at portrættere sin hovedperson som en fordrukken rockmusiker, hvis eneste måde at udtrykke sig følelsesmæssigt på er gennem kunsten, skal man virkelig have et fintfølende øje for fortællingen. Det bliver hurtigt en film propfyldt med klichéer. Desværre formår Pernille Fischer Christensen ikke at løse denne opgave i hendes nye film En du elsker.

Den lidende rockmusiker Thomas Jacob (Mikael Persbrandt) vender hjem til Danmark for at indspille sin nye plade med sin musikalske partner, produceren Molly Moe (Trine Dyrholm). Her banker virkeligheden på døren, for selvfølgelig har det kunstneriske geni ikke haft succes på hjemmefronten. Hans voksne datter Julie (Birgitte Hjort Sørensen), som han kun har haft sporadisk kontakt med, viser sig at have arvet nogle af farmands dårlige vaner. Hurtigt bliver Julies 11-årige søn Noa overladt til morfar, fordi den svigtede mor skal på afvænning. Thomas behandler sit barnebarn unaturligt følelsesforladt uden hensyntagen til barnets følsomhed. Som fortællingen skrider frem, finder de to fortabte sjæle hinanden gennem musikken. Thomas får nu chancen for at rette op på fortidens svigt, blive voksen og tage ansvar.

 

Den lidende kunstner står i vejen for fortællingen

ANMELDELSE AF:
En du elsker

ORDET SYNES:
3-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Pernille Fischer Christensen

LAND:
Danmark

Der er naturligvis en pointe i, at Pernille Fischer Christensen har valgt, at hendes hovedperson skal være en mavesur rockmusiker (overdrivelse fremmer forståelse). Han er et forvokset barn, der i sin egen selvrealisering har glemt at have øje for de mennesker, han omgiver sig med. De to moderlige skikkelser, hans manager Kate (Eve Best) og Molly Moe

Thomas Jacob og Molly Moe i duet. Foto: Nordisk Film.
Thomas Jacob og Molly Moe i duet. Foto: Nordisk Film.

(Trine Dyrholm), er blot statister i hans liv og kan kun bruges, så længe de plejer hans kæmpe ego. Som det hysteriske pattebarn af en fuldvoksen mand skriger til Kate: ”Du er min manager!” Selvrealiseringsproblematikken er utrolig vedrørende i et samfund fyldt af ”mig mig mig”-mentalitet. Historien kunne sagtens have været fortalt uden rockstar glamour, der blot medvirker til at karikere begivenhederne. Det bliver ligefrem pinagtigt komisk, når Trine Dyrholm og Michael Persbrandt bryder ud i duet.

Miljøerne, karaktererne bevæger sig i, virker til tider lidt for iscenesatte.  I den excentriske rockstjernes hjem er der højt til loftet, og her sover man i mørkt bordeaux sengetøj. På kostskolen er alt hvidt, og sengen minder mest af alt om en hospitalsseng.

Skuespilpræstationer og flotte billeder løfter filmen

 

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at Mikael Persbrandt brillerer i rollen som fordrukken rockmusiker. Persbrandt spiller så intenst og nærværende, at man i nogle scener lader sig rive med af skuespillet i en ellers forudsigelig fortælling. I filmens anden hovedrolle leverer den blot 13-årige Sofus Rønnov ligeledes en overbevisende præstation. Der er noget barnligt og følsomt ved den lille spinkle krop og den skæve mund. Rønnov formår at spille ind alvor og modenhed ind i de ellers så barnlige træk, hvilket placerer hans karakter i den svære overgangsfase mellem barn og voksen. Det er i relationen mellem Noa og Thomas, at filmen vokser. De stærkeste scener i En du elsker er de lange tavse indstillinger, hvor

Thomas Jacob og hans barnebarn Noa. Foto: Nordisk Film.
Thomas Jacob og hans barnebarn Noa. Foto: Nordisk Film.

kameraet for lov til at dvæle ved Mikael Persbrandts udtryksfulde, plagede ansigt og Sofus Rønnovs store brune øjne, fyldt med smerte. Ligeledes er de smukke billeder af det midtfynske vinterlandskab med til at skabe en form for autenticitet i filmen.

 

Formår ikke at komme ud over kanten

 

Pernille Fischer Christensens film omhandler som oftest relationen mellem mennesker og de gnister, der kan opstå i denne relation. Det er altid svært at beskrive så jordnære emner, som dem Pernille Fischer arbejder med i sine film; det bliver hurtigt kedeligt og ensformigt.  I ”En soap” formåede hun at beskrive disse emner på en anderledes og humoristisk måde. Det mangler i En du elsker. Det er, som om Fischer Christensen er løbet lidt tør for kreative idéer, og derfor propper hun en rockstjerneidentitet ned over sin hovedperson, for at peppe historien op. Det gør desværre, at filmen bliver alt for forudsigelig, og man får ikke følelsen af at være vidne til en intim relation imellem to mennesker, som tilfældet var i En soapEn du elsker formår aldrig at komme ud over kanten og for alvor røre sit publikum. Filmen bliver ikke til mere end fin søndagsunderholdning, kun afbrudt af flotte skuespilpræstationer og smukke indstillinger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *