DEN SKYLDIGE:
En tilfredsstillende portion nervepirrende og nytænkende dansk thriller

Jeg synes sjældent, at jeg bliver overrasket over danske film. Kvaliteten er altid høj, men indholdet er ofte det samme; der er efterhånden folkekomedier og familiedramaer ad infinitum.

Jeg havde kun forventninger om at ikke blive overrasket, da jeg trådte ind for at se Den skyldige, instrueret af spillefilmsdebutanten Gustav Möller. Jeg forventede en letfordøjelig omgang thriller-spænding. Det fik jeg i gavmilde mængder, men Den skyldige er meget, meget mere end det.

Hele handlingsforløbet udspiller sig i én sølle beliggenhed med én skuespiller i centrum gennem filmen. Denne skuespiller, den altoverskyggende Jakob Cedergren, spiller den dybt usympatiske politibetjent Asger Holm, som er midlertidigt tvunget til at arbejde på en alarmcentral efter en voldelig episode. Pludselig modtager han et opkald fra en kvinde, som er blevet kidnappet. Her må han så forsøge at løse en kvindes bortførsel over telefonen i realtid, mens seeren kun kan se forfærdet på.

Den skyldige fungerer her som en slags spirituel opfølger til Locke (2014) med Tom Hardy, som på lignende vis udspiller sig i realtid gennem telefonopkald. Konceptet fungerede glimrende i Locke, men spændende var den nu ikke. Heldigvis er dette ikke et problem for Den skyldige.

Selvom vi er fastlåste på alarmcentralens kontor, lige så meget som den stigende desperate politibetjent Asger er, mister historien intet af sin intensitet gennem dette forhold. Tværtimod synes jeg personligt, at mange af de chokerende sekvenser blev ophøjet gennem Asgers og seerens fælles paralyse.

Her finder vi også ekkoer af James Stewarts ivrige amatør-detektiv i Rear Window (1954), som prøver at løse en forbrydelse uden selv at kunne fysisk være til stede på grund af et brækket ben. Asgers indespærring på kontoret bliver reinkarnationen af Stewarts rullestol. Hvorimod Jeff faktisk kan se, hvad der foregår med sin kikkert, er synselementet i Den skyldige snævret ned til kun at se Asgers reaktioner til de forskellige opkald, han modtager. Heldigvis er Cedergren en ekspressiv skuespiller, og vi spejler vores egne reaktioner i hans udfoldende gråd. I stedet for at vise os alle de grusomheder, Asger oplever over telefonen, skal vores fantasi arbejde på overtid for at forestille os forløbet i vores hoveder i stedet for. Hver person sidder med deres egen vision om, hvordan de forskellige scener udspiller sig.

Denne kontrast mellem den virkelige verden og den forestillede verden i telefonopkaldene bliver også afgørende for Asger, som indirekte udnytter sagen til at genvinde sin tabte autoritet. Asgers gode hensigter for at redde den kidnappede kvinde kommer dog til at ende i tragedie, da den historie, Asger har koblet sammen i sin fantasi gennem telefonopkaldene, falder til jorden med et øredøvende brag.

Men det vigtigste er egentlig, at Den skyldige er en ubestridelig nervepirrende og teknisk imponerende thriller, som er langt mere spændende og overraskende, end jeg forestillede mig en film med én location og én hovedskuespiller nogensinde kunne være. Lad os håbe, at dansk film bliver ved med at overraske på samme måde i fremtiden.

Kommentarer