STOR SOM EN SOL:
En musikdokumentar, der bryder konventionerne

Da The Minds of 99 udgav albummet Solkongen (Del 1) i 2017, blev det overøset med positive anmeldelser. Der var stjerneregn over rockbandet, og de danske anmeldere var begejstrede for den dybde, som deres musik demonstrerede. Blandingen af den nærmest aggressive rastløshed, der bryder frem i lydbilledet, og de poetiske tekster skrevet af Niels Brandt har ramt en nerve i det danske musiklandskab. Men som bandet selv pointerer, ville de hellere lave lortemusik, hvis det betød deres publikumsskare voksede. Det er nemlig fansene og de menige musikelskere, der virkelig betyder noget. Men som dokumentaren Stor som en sol tydeliggør, handler det i lige så høj grad om dem selv og deres eget drive til at skabe.

Vi følger bandet under tilblivelsen af deres tredje studiealbum; fra gruppens første sessioner på smukke og idylliske Bornholm til sidste finpudsninger i bunkeren på Vesterbro og den efterfølgende danmarksturné. Der er både stoffer og billedskønne koncertsekvenser (som der skal være i en film om et rockband), men også en to minutter lang scene, hvor medlemmer simpelthen bare diskuterer, hvad de skal lave til morgenmad. Det giver på mange måder en langt mere raffineret skildring af livet som danske rockstjerner end set tidligere.

For hvis man piller facaderne af, er The Minds blot 5 folkeskolevenner, der forsøger at udleve sine drømme. Det giver dokumentaren en hjertevarm dybde, når vi både ser svære kompromiser og fjollede ping-pongs, som uundgåeligt opstår, når man tilbringer hver dag sammen i et studie. Men filmen er langt mere kreativ end det ”fluen-på-væggen” kamera, som følger bandet.

Stor som en sol indeholder nemlig de klassiske elementer fra genren af musikdokumentarer, men det er en håndfuld af de uvirkelige og drømmelignende sekvenser, som hæver filmens niveau og gør den relevant til en biografpremiere frem for en simpel visning på en af DRs søsterkanaler en mandag aften.

Med høje synth lyde og stærke farver ses forsangeren Niels Brandt foran et rødglødende kalkbrud med løftede hænder, mens hans voice-over fortæller om de indre dæmoner, der både truer hans kreative sind, men samtidig er drivkraften bag bandets unikke lyd. Han uddyber vigtigheden af musikken tilstedeværelse i de mørkere perioder i hans liv, mens han opstillet sidder i profil med en tom stol stående foran sig. Det er smuk fotografering og står i stærk kontrast til den simple håndholdte funktion, som kameraet ellers har. Derved bliver filmen en kamp om opmærksomhed. På den ene side fodrer den realistisk skildring til gruppens folkelige appel, mens de nøje opstillede og farvetonede fiktionsscener af Niels bevarer det kunstneriske aspekt af The Minds.

Dermed formår Stor som en sol at blive et lige så interessant genremix, som selve musikken fra The Minds of 99 er. Og ved at se filmen får jeg den samme følelse, som når jeg hører ”Ung Kniv” eller ”Stjerne på Himlen”.

At jeg har brug for at høre den igen for at få alle indtryk med.