BOOK CLUB:
En hyldest til den modne kvindes ret til sex og rosévin

Det er et ubestrideligt, biologisk faktum, at så snart en kvinde runder de tres, begynder hendes underliv at mumificere og hendes kropslige lyster reduceres til hede drømme om den perfekte strikkeopskrift. Eller er det bare, hvad populærkulturen fortæller os?

Ældre kvinder og sex synes i hvert fald som to svært forenelige koncepter for Hollywood, hvor alt helst skal være ungt og stramt, og der i hvert fald er ingen, der gider tænke på, hvad deres bedstemor laver i sengen.

Sex synes heller ikke umiddelbart på tapetet for de fire grånende damer i Bill Holdermans Book Club. Højesteretsdommeren Sharon (Candice Bergen) har levet i cølibat siden sin skilsmisse 18 år forinden, karrierekvinden Vivian (Jane Fonda) nægter at blande sex med følelser, Carols (Mary Steenburgen) ægtemand begærer hende tilsyneladende ikke længere, og Diane (Diane Keaton) føler sig fortabt og rodløs i sin nye tilværelse som enkefrue.

Men som Vivian er hurtig til at slå fast: bare fordi kroppen begynder at rynke, betyder det ikke, at the V stops wantin’ the D – og bare fordi man befinder sig i lidt af en romantisk stilstand, betyder det ikke, at man ikke kan sætte fut i fejemøget med en hed gennemlæsning af Fifty Shades of Grey.

Som veninderne hakker sig gennem E. L. James æggende trilogi, begynder feromonerne da også at flyve vildt omkring. Sharon begynder at internetdate, mens Vivian får besøg af en gammel elsker og må sande, at hun nok ikke er helt uden følelser. Diane bliver forelsket igen og Carol smugler Viagra i sin mands øl.

Kemi og sød musik opstår, balanceret af vittig dialog og fjollede øjeblikke. I en smuk indstilling sidder Jane Fonda på en uskyldsren, hvid hotelseng med en stor, lilla dildo liggende i baggrunden. Dildoen bliver aldrig nævnt ved ord eller blikke, og det behøver den heller ikke – Vivian er et seksuelt væsen, og det er helt naturligt.

Men det er også lidt for pænt, lidt for hvidt, lidt for heteroseksuelt og lidt for middelklasseligt. Man kunne med rette kritisere filmen for at have en gennemskuelig og klichépræget historie, et stereotypisk karaktergalleri og en hæmmende white feminism-tilgang. Og når det kommer til erotisk og potentielt livsændrende litteratur, helt ærligt, hvorfor så lige Mr. Grey?

På sin vis er alt dette dog ret ligegyldigt. Filmen er hverken stor kunst, specielt nytænkende eller samfundskritisk, men det behøver den heller ikke at være. Book Club er en hyldest til den aldrende kvindes ret til at forblive sjov og sexet på trods af støttekorsetter og pensionistrabatter.

Det er 104 minutters godt selskab med fire topskønne og topkarismatiske kvinder, der joker med deres egen alder uden selv at ende som punchlinen. Og du behøver ikke være en kvinde i tresserne for at grine med.