LUCIFER (SÆSON 3):
En djævel med daddy-issues

Vinger, Las Vegas, undercover missioner og den endeløse ‘will they/won’t they’ – alt dette har sæson 3 af Lucifer (2016-2018) haft at byde på.

Djævlen, Lucifer Morningstar (Tom Ellis), er flyttet ud af Helvede og flyttet til Los Angeles i de foregående sæsoner og hjælper nu detektiven Chloe Decker (Lauren German) med at opklare mord for politiet. I løbet af de foregående sæsoner er Lucifer da også måske blevet forelsket i Chloe. Det har haft betydning for ham, og det får vi at se i denne sæson for fuld udblæsning.

Da Marcus Pierce (Tom Welling) kommer ind i billedet som afdelingens nye politichef, begynder det at forvirre Lucifer, som har fået sine hvide englevinger tilbage og mistet sit elskede ‘djævleansigt’ på samme tid – blandt mange andre ting.

Produktionen af Lucifer flyttede til Los Angeles mellem sæson 2 og 3, og det kan man mærke: der er flere udendørsscener, blandt andet ved Griffith Observatory, en bænk som minder om den fra La La Land (2016) og Santa Monica Pier. Det har fået serien til at føles som om, at den faktisk foregår i LA, og det har også givet udslag i skuespillet.

Tom Ellis er som sædvanlig fantastisk som Lucifer – den britiske charme og sofistikerede barnlighed, han har spillet Lucifer med over de to forrige sæsoner, fortsætter. Karakteren Lucifer kommer fra tegneserien The Sandman (1989-) som Neil Gaiman, Sam Kieth og Mike Dringenberg står bag. Den barnlighed, Tom Ellis bragte karakteren, bliver endnu bedre overfor Tom Wellings Marcus Pierce.

Et af afsnittene fremstiller Lucifer og Marcus undercover som et homoseksuelt par i en typisk amerikansk forstad, og det går rigtig vildt for sig. Serien spiller her på de typiske træk fra den type TV-serier og det minder om en blanding af The Mentalist (2008-2015) og det overnaturlige. Der er også bryllupper, dødsfald, vinger, flashbacks, plottwists og mere.

I en underholdningsverden, hvor kæmpesucceser som Game of Thrones (2011-) og Big Little Lies (2017-) går forrest inden for fortællekunsten, er det dejligt at have en serie som Lucifer.

Den er ikke svær at følge med i; det antal karakterer, der er med, er overskueligt, de har alle deres egne historier og så er det sgu også bare god underholdning. Ja, TV-serien handler om den bibelske Djævel, der har fået nok af at herske i Helvede og derfor tager til LA for at have det sjovt, men tredje sæson byder også på noget fordybelse: et af de tilbagevendende temaer er nemlig, hvilken rolle Gud har i seriens begivenheder. Det er ikke præsenteret som et kæmpestort filosofisk spørgsmål eller som en religiøs tanke, men mere som en letfordøjelig problematik.

Kunne det være gjort bedre? Ja, det kunne det godt. Men det er ikke dårligt – lydsporet er fantastisk, skuespillerne gør det fint og historien, som dog nogle gange er lidt langt ude, er okay. Lucifer er ikke i den samme klasse som de store TV-serier, og det er helt fint. Det er en nem serie. man kan følge med i, mens man laver noget andet, eller hvis man bare vil se noget, som ikke er alt for gribende, når man kommer hjem efter en lang dag.

Jeg kan dog sige dette: med den afsluttende episode, som kom to dage efter, at Fox tog TV-serien af programmet og dermed ikke vil lave en fjerde sæson(?), bliver det svært at slippe Lucifer. Men måske kan vi håbe på, at Lucifer får samme chance som Fox-naboen Brooklyn 99 (2013-): at en anden TV-kanal køber den og lader den fortsætte.