Af Amine Kromann Karacan
Kortfilmene på Ekko’s Shortlist blev endnu en gang fejret med en prisuddelingsfest I Bremens teater; i år under de mindre festlige coronaomstændigheder, hvilket begivenheden også bar præg af. Alligevel var den boblende stemning af ungt talent og ambition allestedsnærværende og med til at understrege vigtigheden af at have en platform for de nye skabere at afprøve deres kræfter på.
De veloplagte værter ved dette års awardfest, skuespillerne Besir Zeciri og Zaki Youssef, var, som de selv sagde, med til at øge repræsentationen tilstrækkeligt, da både nominerede og gæster hovedsalig bestod af unge hvide, velklædte københavnere, mange hvoraf de fleste kender hinanden på den ene eller den anden måde.
Det var helt passende, at filmskolens “Viktor på månen” af Christian Arhoff vandt for bedste originale musik. Lasse Aagaards kølige jazz er et perfekt match til filmens sorthvide billeder og stilrene referencer. Handlingen, om den aparte Viktor, der skal på date for første gang, står i fin kontrast til de ellers så rene linjer. Aagaard afslørede, da han modtog prisen, at han aldrig før havde prøvet at skrive musik indenfor jazz-genren, hvilket må siges at være et vellykket første forsøg.
Publikumsprisen gik til “Lidt endnu,” af Kirstine Bidstrup. Filmen foregår på en højskole og er lavet af et kunstnerkollektiv formet på Filmhøjskolen Møn. Bidstrup havde dele af sit kollektiv med på scenen, da hun modtog prisen og var således et eksempel på, at film, for langt de flestes vedkommende, er en holdsport.
Andreas Høgenni vandt bedste fiktion med “Ikki illa meint” om det herligt akavede møde mellem to veninder i et supermarked. Filmen skiller sig ud fra mange af de andre film på shortlisten, der med sine tunge dramaer, langsomme klippestil, dunkle farver og statiske billeder godt kan fremstå en smule ensartede. “Ikki illa meint’s” dialog, farver og tempo er et friskt pust heriblandt.
Laurits Helligsøe’s “Morfar flytter hjemmefra” vandt for bedste dokumentar. Det er ikke nemt at blive gammel og bo alene ude på landet, det er heller ikke nemt at være nærmeste familie og prøve at beslutte, hvornår man skal tage ansvar for en forældre, der hele livet har kunnet tage ansvar for sig selv. “Morfar flytter hjemmefra” er en fin og personlig fortælling om disse vanskeligheder.
Aftenens store vinder må siges at være Super16’s “En flirt,” der både vandt prisen for bedste manuskript og den eftertragtede jury pris med dertilhørende anderkendelse samt 25.000 kr. Instruktør Zinnini Elkington gjorde i sin takketale opmærksom på, hvor vigtigt det er med nye filmskabere: “Verden har brug for nye stemmer. Der er os, der er brug for, ikke dem, der sidder på dansk film nu. Det er os, der er fremtiden. Bliv ved med at lave film, og fuck de gamle!”
“En flirt” er i sig selv et eksempel på dette generationsopgør, da den handler om en mere erfaren kvinde på en arbejdsplads, som ikke vil lytte til sin praktikants klage over at blive udsat for chikane af en ældre mandlig chef.
Presenterne ved aftenens fest hørte mest til de ældre generationer. Wikke og Rasmussen, Thomas Vinterbjerg og hustru Helen Ringgaaard Neuman, Julie og Jesper, samt Joy Mogensen, der udtalte følgende om lyddesignere: “De giver os, de kunstnere vi nu skal hædre, et overflødighedshorn af grænseløs fantasi, hvor at filmen, det visuelle, åbner sjælens spejl, som jo er øjet, og musikken hvisker til øret, råber, eller ihvertfald forfører øret med alt det, vi mere fornemmer end ved.”
På Ekko’s hjemmeside, kan man se de resterende vindere og gå på opdagelse i alle de spændende film.
Kommentarer