EFTER KÆRLIGHEDEN: Smertefuld skilsmisse

Af Patricia Smollerup

Hvad er der tilbage, når der ikke længere er kærlighed? Dette er omdrejningspunktet for den belgiske filminstruktør Joachim Lafosse’s seneste spillefilm L’ économie du couple – på dansk: Efter Kærligheden.

I filmen følger vi Marie (Bérénice Bejo) og Boris (Cédric Kahn), som efter 15 års ægteskab har besluttet at gå hver til sit. Økonomiske problemer og uenigheder tvinger dem dog til sammen med deres to piger at blive boende i samme hus. Her må familien forsøge at få hverdagslivet til at hænge sammen på trods af, at kærlighed for længst er blevet erstattet af smerte og foragt.

Lafosse skaber i filmen en trist tone og formår på eminent vis at skildre parrets følelsesmæssige konflikter. Dette understøttes også af sublime skuespilpræstationer fra særligt Bejo, som vi bl.a. husker fra hendes oscarnominerede præstation i The Artist (2011). I rollen som Marie balancerer Bejo på fornemste vis mellem bitterhed, vrede og foragt over for en skrøbelighed og smerte.

Kameraet er i størstedelen af filmen forankret til huset, som netop er centrum for parrets økonomiske stridsspørgsmål. En klaustrofobisk setting hvorfra vi ser deres liv og forhold. Dette er et stærkt greb, som er med til at give os en fornemmelse af den kvælende nærhed, som parret føler. De kan ikke slippe væk fra hinanden.

Generelt fastholdes seeren i situationer, hvor man mest af alt ønsker sig langt væk. Vi bliver vidner til et tåkrummende middagsselskab, som fører til, at vi som seere sidder ligesom middagsgæsterne med skuldrene op om ørerne og hovedet let foroverbøjet og ønsker, at det skal stoppe. Kærlighed er blevet til foragt. Det er pinligt og ubehageligt og fungerer fantastisk godt.

ANMELDELSE AF:
Efter kærligheden

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Joachim Lafosse

LAND:
Belgien & Frankrig

Der skabes tematiske associationer til Derek Cianfrances oscarnominerede Blue Valentine (2010). Hvad er tilbage, og hvem bliver ofrene, når kærligheden er forsvundet? Og kan man genskabe noget, som var engang, eller må man kaste håndklædet i ringen.

Efter Kærligheden bliver parrets respekt, tillid og ansvar sat på prøve, mens facaden forsøges opretholdt over for børnene.

Men der er ikke kun foragt. Der er nuancer, for parret har elsket hinanden engang, og det klæder filmen utrolig godt, at vi også får glimt af dette. En god detalje er, da den lille familie en aften holder hinanden i hånden, mens de danser. Her bliver børnene linket, som kæder Marie og Boris sammen, og symboliserer fint, at rollen som forældre er noget, som for altid vil forbinde dem.

Efter Kærligheden dvæler ved hverdagens udfordringer, og man kan for et kort øjeblik få tanken, at det bliver lidt for langstrakt – vi forstår pointen. Men måske er dette faktisk en styrke. For parrets problemer er vedvarende, og ikke bare noget, de kan slippe nemt ud af. Deres selskab er energidrænende, og vi får tydeligt indblik i deres smerte.

Alt i alt har Lafosse skabt en gribende og rørende fortælling om den vanskelige og smertefulde situation, som opstår, når en verden, som før var fælles, skal splittes i to.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *