DRACULA UNTOLD: Blodfattig Vampyr

Af Neia Pil Højsteen

I Dracula Untold stiftes bekendtskab med en noget utraditionel vampyr. Hovedpersonen Vlad vil på samme tid beskytte sin søn og suge menneskeblod. Det fører til en inkonsekvent karakter, hvis blodtørst kun er til stede, når det passer ind i plottet. Det er der ikke ret meget bid i.

Fyrst Vlad III af Vallakiet stilles i en umulig situation, da hans lille rige udfordres af stormagten Osmannerriget. Skal han ofre sin elskede søn til tyrkerne eller acceptere en krig, der på forhånd er tabt? Desperat indgår han en pagt med dæmonen i bjerget. Denne pagt forvandler Vlad til en vampyr, og ender ikke overraskende med at få fatale konsekvenser.

Dracula Untold er Gary Shores debut som spillefilmsinstruktør. Her giver han sit bud på historien bag et af gyserfilmens mest yndede monstre.  Der er dog langt fra det velkendte, blodsugende uhyre til den heltemodige Vlad.  Fremstillingen af Vlad er splittet mellem to idéer – helt eller monster. Begge sider er så overdrevne, at det synes kunstigt. Som da Vlad mejer tusindvis af tyrkere ned, inden hans mænd når slagmarken, og derved driver devisen om at overdrivelse fremmer forståelse til det absurde.

Modstanderne dræbes ganske enkelt så hurtigt, at man som publikum aldrig får følelsen af at mærke sværdets æg på egen hud. Derimod virker hans overmenneskelige styrke ufrivilligt komisk. I flere passager er fortælletempoet så højt, at man aldrig når at føle sig tryg, skræmt, lettet – som en række last minute rescues, der kommer før sidste øjeblik

ANMELDELSE AF:
Dracula Untold

ORDET SYNES:

2-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Gary Shore

LAND:
USA

Der hvor filmen er lige ved at blive interessant, er ved at have en rigtig antihelt, (masse)morderen, som hovedperson. Den moralske kompleksitet i publikums sympati for denne dræbermaskine. Desværre er Fyrst Vlad så kærlig og ofrende, at der aldrig rokkes ved skellet mellem godt og ondt. Derimod lykkes det Gary Shore på fornemmeste vis at gøre det ellers mystiske og farlige væsen kedeligt og impotent. Også selvom han trækker på både den historiske (fyrst) og fiktive (grev) Dracula. Det er altså ikke derfor vampyren er blevet et udødeligt motiv i horrorgenren.

Alt skyld kan dog ikke tillægges den uerfarne instruktør. Manuskriptet udført af Matt Sazama (der heller ikke kan prale af et langt cv) byder på flere modsætninger. På en gang fremstilles Vlad som uovervindelig og den osmanniske hær som klart overlegen. Denne umulighed løses aldrig. I stedet skjules flere plothuller i forglemmelsens tåge eller ties ihjel.

Karaktererne tier derimod ikke. Det er primært dem, og ikke billederne, der taler. Først gennemlever filmens persongalleri en række begivenheder, hvorefter de genfortælles i kunstige dialoger, der kun tjener det formål at sikre, at publikum har fanget pointen. Dette gøres på niveau med krimiers detektiver, der dypper to fingre i en rød væske for herefter at konstatere: ”blod”.

 

Dracula Untold placerer sig i et uheldigt vakuum mellem b-film, man kan elske (at hade) og kvalitetsfilm, der imponerer. Det havde ikke været et tab for filmhistorien, hvis Dracula Untold var forblevet ufortalt. En tænderskærende film, som hverken solskin eller vievand kan redde.

Kommentarer