DOCTOR STRANGE: Psykedelisk rundtur gennem paralleluniverser

Af Jakob Freudendal

Dr. Stephen Strange (Benedict Cumberbatch) er en af verdens førende hjernekirurger. Beundret af alle på hans arbejdsplads, særligt hans kollega og ekskæreste Christine (Rachel Mcadams), udfører Strange dagligt mirakler på operationsbordet – lige indtil han får knust sine hænder i en omfattende bilulykke og må tage afsked med ikke bare drømmejobbet, men selve hans eksistensgrundlag.

 

Da han måneder efter sin ulykke drager på en desperat, spirituel healings-tur til Nepal og introduceres for den enigmatiske troldkvinde, The Ancient One (Tilda Swinton), anes et håb om endnu engang at kunne svinge skalpellen på operationsgangen. Strange erfarer dog hurtigt, at han besidder kræfter, der kan gøre ham til en af de mægtigste troldmænd i verden, og vælger derfor at lægge hjernekirurgien på hylden til fordel for jobbet som verdensbeskytter.

 

Doctor Strange beviser en gang for alle, at Marvel sagtens kan levere et styks superhelte-spektakel med karakterdybde og en fortælling der ikke afhænger af højlydte action-brag. Alene historien om mennesket, Stephen Strange, ville gøre en fremragende film. Den sprudlende kemi mellem Cumberbatch og McAdams er i sig selv nok til at hæve baggrundshistorien fra obligatorisk superhelte-facit til god underholdning i egen ret.

 

ANMELDELSE AF:
Doctor Strange

ORDET SYNES:5-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Scott Derrickson

LAND:
USA

Marvels nyeste superhelteskud tager for alvor fart, når vi får lov at følge gruppen af troldmænd fra Karma-Taj templet rundt i multiverset i gennem en række psykedeliske ud-af-kroppen oplevelser. Med overdådigt kameraarbejde præsenterer Doctor Strange bjergtagende billeder af de mange paralleluniverser, som vi elegant teleporteres rundt i mellem – dog uden at gå i CGI-selvsving. Med en imponerende dybdeskarphed placerer filmen sig samtidig som en af de mest vellykkede IMAX 3D-film til dato, der så afgjort fortjener at blive set på det store lærred.

 

Filmen præsenterer en forfriskende, nærværende fortælling, der fungerer som en velfortjent pause oven på flere dybt sammenkoblede fortællinger med utallige superhelte, der film efter film skal redde jorden fra dens totale undergang. Bevares, Mads Mikkelsen forsøger da også at nedbringe død og ødelæggelse over jordens intetanende befolkning, som den korrumperede troldmand, Kaecilius, men det sker aldrig på bekostning af den karakterdrevne historie.

 

Den fjortende spillefilm i Marvel Cinematic Universe – Marvels kolossale netværk af sammenkoblede superhelte-historier – griber tilbage til arven fra den første film i universet, Iron Man (2008), med en kompleks hovedkarakter tilsat et ordentligt glimt i øjet. Den tidligere Sherlock-skuespiller fyrer om sig med sjove bemærkninger og dødsensfarlig magi, hvilket giver filmen en dejligt let tone, der lægger sig i forlængelse af den uhøjtidelige Guardians of the Galaxy (2014).

 

Den sprængfarlige blanding gør ikke bare Doctor Strange til Marvels bedste film til dato, men også til en påmindelse om det enorme kunstneriske potentiale, der ligger bag et af de største filmuniverser nogensinde.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *