DET TREDJE MORD:
Sjælden skuffelske fra japansk mester

Japanske mesterinstruktør Hirokazu Koreeda er slet ikke til at komme udenom for tiden. Det er kun få måneder siden, han vandt Guldpalmen på Cannes for sin film Shoplifters (2018), som vi desværre må vente lidt længere på at kunne se i danske biografer. I mellemtiden har den særdeles produktive instruktør lige rystet endnu en film ud af ærmet: Det tredje mord.

Det første indtryk af filmen er, at den er lidt af en afstikker fra Koreedas tidligere film. Hans signatur er efterhånden skildringer af dysfunktionelle familier, som okkuperer et territorie i det japanske samfunds sjældent omtalte skyggesider, blandet med en særdeles velkonstrueret varme og livsnærvær. Denne opskrift har han tidligere perfektioneret i film som Min søns familie (2014) og Efter stormen (2016).

Skyggesider er der også rigeligt at finde af i Det tredje mord. Filmen omhandler advokaten Tomoaki Shigemori, som skal forsøge at forsvare sin klient mod at blive dømt til døden. Problemet er dog, at klienten har myrdet en mand, samt tidligere været dømt for at have dræbt to andre personer. Det er tydeligvis ikke en let sag for Shigemori, halvt på grund af sin usympatiske klient og halvt på grund af adskillige ugler i mosen, der dukker op under hans efterforskning af drabssagen og betydeligt vanskeliggør hans positions som forsvarsadvokat.

Selvom skyggesiderne er tydeligt udstillet, endnu mere end i hans tidligere film, er varmen desværre pist forsvundet, og er derimod blevet erstattet med en kynisk og nærmest misantropisk kulde. De mange frosne og snedækkede scener i Det tredje mord fremhæver filmens dunkle hjerte. Det var en trist overraskelse, da jeg ellers er stor tilhænger af Koreedas særlige humanistiske skildringer.

Han håndterer dog stadig store spørgsmål, men elementet af håb og optimisme omkring livets bryderier mangler. Koreeda krydrer sit manuskript med diskussioner om dødsstraf, skyld, ondskab, osv., men vi får aldrig mere end italesættelsen af disse emner at se. Selvfølgelig skal Koreeda ikke give os alle svarene til livets spørgsmål, men det føles lidt utilfredsstillende ikke at få mere kød på problemstillingerne. Det hjælper heller ikke, at filmen trasker afsted i et ulideligt langsomt tempo. Koreeda er ikke ligefrem kendt for nervepirrende spænding, men sjældent har jeg kedet mig til en hans film. Det har jeg desværre gjort denne gang.

Trods den adstadige fremdrift og de ufuldendte tanker, som Koreeda efterlader hængende i filmens kølige atmosfære, er det stadig en bundsolid film med blændende skuespilpræstationer. Særligt Kôji Yakusho stjæler opmærksomheden som den forbitrede morder Misumi. Filmens bedste scener består af de filosofiske samtaler mellem Misumi og Shigemori i fængslet, hvor den tynde plastikskillevæg mellem dem nærmest smelter fra deres fælles intensitet. Men, alt i alt er Det tredje mord en lettere skuffelse i forhold til Koreedas tidligere oeuvre. Vi må bare holde vejret indtil Shoplifters får premiere i stedet for.