DEN USYNLIGE KVINDE: Dickens med et twist

Af Ida Helene Rovsing 

Mine forventninger til den Oscarnominerede Den usynlige kvinde var store. Forventninger til en historie om en af verdens mest anerkendte forfatteres hemmelighed samt forventninger til instruktør og skuespiller Ralph Fiennes’ måde at fange den forbudte kærlighed i dette romantiske drama.

Baseret på Claire Tomalins biografi tager Den usynlige kvinde os med på en rejse tilbage til det victorianske England i en tid, hvor de forbudte følelser bliver sat på papir af store forfattere, heriblandt den famøse Charles Dickens. I anslaget møder vi kvinden i Dickens liv, ”Nelly” Ternan (Felicity Jones), mange år efter forfatterens død. Blæst ud af kurs lever Nelly en skyggetilværelse, imens hun bestyrer en drengeskole med sin mand (Tom Burke) og deres lille dreng (Tommy Curson-Smith).

Men ligesom Nellys tankegang flakker vi frem og tilbage mellem hendes tidligere liv med Charles Dickens (Ralph Fiennes) og hendes nuværende liv. Som en bølge bruser vi gennem deres hemmelige kærlighed, der gentagne gange slår op mod samfundets normer og værdier. Nelly kommer snart ud på dybt vand, hvor hun må afgøre, om hun skal gå mod strømmen og forblive i Dickens’ skygge, eller om hun skal flyde med strømmen og opgive kærligheden. Dette er en fortælling om sorg og lidelse, men mest af alt om kakofonisk kærlighed.

ANMELDELSE AF:
Den usynlige kvinde

ORDET SYNES:

4-stars

PROD. ÅR:
2013

INSTRUKTØR:
Ralph Fiennes

LAND:
UK

Den usynlige kvinde er flot instrueret. Ralph Fiennes har som instruktør i samarbejde med manuskriptforfatteren Abi Morgan skabt et sjældent enestående værk. For spillet mellem flashbacks og cues er som et puslespil af minder, der gennem plottet samles, så filmen afslutningsvis får skabt et klart billede af Nellys og Dickens liv sammen.

Derudover skildrer den Oscarnominerede garderobe og den tilhørende scenografi meget tydeligt de to  epoker, vi gennemgår i Nellys liv. Fra at være ung, yndefuld og varm udvikler hendes karakter sig sammen med garderoben og sceneriet til at være mørk og hjemsøgt af hendes fortid. Scenerne er faktisk så gennemført kreeret i et elegant old-Britain-tema, at det tydeliggør plottets meget enkle kærlighedsskildring.

Der er dog for lidt ”fyld” er i filmen. For selvom produktionen er gennemført sat sammen, og skuespillerne i sandhed fanger plottets ånd, så har det endelige værk visse brister. Et savn er fremstillingen af deres kærlighed. Parforholdet passer så godt ind i det traditionelle samfunds uskyld, idet Nelly er så logisk tænkende og forsigtig med kærligheden, at skildringen af deres kærlighed bliver en smule undermineret. En anden brist er tempoet i filmen. Dickens og Nellys kærlighed udvikler sig i så roligt et tempo, at vi i visse scener har brug for en kickstart for at vide, at der stadig sker en udvikling.

Med store forventninger gik jeg ind til Den usynlige kvinde, og med ikke helt opfyldte forventninger kommer jeg ud. Men det er en fantastisk gennemført og medrivende film. Der er ingen tvivl om, at det er fænomenalt godt skuespil, hvor Dickens og Nellys historie er instrueret fejlfrit, men desværre var helheden ikke så tilfredsstillende, som den kunne have været. Til personer, der har en forkærlighed til periodisk drama eller er vilde med Charles Dickens, kan filmen dog stærkt anbefales.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *