Den sårede seksualitet

Af Mathias Broe

”I was such a good little boy right, with such potential wasn’t I?” I The Basketball Diaries (1995) konfronterer Jim selvreflekterende sin mor med, at han ikke har levet op til hendes forventninger. Hans unge krop og grænsesøgende sind er rastløst fanget i egen udvikling og kan ikke finde sin plads mellem at være dreng og mand. Men hvorfor? Og hvad med resten af det unge maskuline køn, som i stor personlig frustration skal finde og forstå sig selv i forvirring og forventningspres?

En række coming-of-age dramaer har inden for de seneste tyve år fortalt historien om det unge maskuline sind. Film som My Own Private Idaho (1991), Mysterious Skin (2004), Total Eclipse (1995) og The Basketball Diaries fortæller alle om en ung mandlig karakter med en ustyrlig trang til iscenesættelse, som søger grænseoverskridende situationer, hvor han på en og samme tid både kan kontrollere og fortabe sig i situationen.

Adrenalinet er dit skjold
Da en mand kører op på siden af Neill i Mysterious Skin, har han mulighed for at sige nej til at sætte sig ind i bilen og prostituere sig selv. Han tænker sig om, men vælger at sætte sig ind til det ukendte. Selvfølgelig fordi han har brug for pengene, men også fordi han har brug for et kick. Et følelsesmæssigt fix. Ligeledes placerer Mike Waters fra My Own Private Idaho sig selv i flere stressende situationer, på trods af at han lider af narkolepsi, som kun indtræffer, når hans puls stiger. Ved et anfald forsvinder bevidstheden direkte fra kroppen, som efterlader Mike sårbar og nem at udnytte.

De unge mænd i disse film har alle mulighed for at vælge et andet liv, men gør det ikke. De lever i en hverdag, som mangler faste rammer og tryghed. De drives af deres selvdestruktive impulser og skubber dem selv ud i en grænsesøgende tilværelse, hvor adrenalinet pumper i blodet og tvinger deres fokus væk fra egne følelser. Men hvorfor har de alle et fælles behov for at leve i selvdestruktion? Et fællestræk er tydeligt for disse unge mænd, og det er en fortid præget af svigt og ubehagelige oplevelser.

De unge mænd søger ud-af-kroppen oplevelser, hvor deres dybe, ubearbejdede følelser og tidlige svigt kommer på afstand. For hvis du ikke kan mærke dine egne følelser, kan du heller ikke mærke din sorg og derfor er adrenalinet et effektivt kick og virker som en tyk beskyttelsesmur. Opmærksomheden bliver på den måde drevet væk fra kerneproblemet, som er de unge mænds ubearbejdede følelser, som varsler et udbrud lige under huden på dem.

Den manglende faderfigur
Gennem den filmiske fortælling følger vi ofte de unge mænds personlige vildfaren og udvikling i en desperat søgen efter identitet og mening i livet. Fælles for dem er, at de alle har et fraværende fædrene ophav. Med fortiden hængende som en sort sky over hovederne på dem, forsøger karaktererne at navigere sig gennem de vigtige år, hvor de skal udvikle sig fra drenge til mænd. Men det mandlige køn og forbillede er et fraværende, ustabilt, snæversynet og såret væsen i disse film, og de har derfor ingen at læne sig op ad.

Da Neill bliver seksuelt misbrugt af sin fodboldtræner som barn i Mysterious Skin, foregår det i trygge rammer. Den biologiske far er ikke til stede, så Neill knytter et stærkt bånd til sin fodboldtræner, som giver Neill uendelige mængder af tid og opmærksomhed. Neill forbinder det seksuelle misbrug langt op i teenageårene med noget velkendt, hvilket fører til hans senere beskæftigelse som trækkerdreng.

I de fleste af filmene træder en utroværdig faderskikkelse i karakter midt i fortællingen. For Scott, spillet af Keanu Reeves, i My Own Private Idaho er det den midaldrende mentor Bob Pigeon, som Scott ligefrem kalder far. I The Basketball Diaries er det Reggie, en midaldrende afroamerikaner, som hårdhudet forsøger at hjælpe Jim ud af sit heroin misbrug. Reggie tilbyder en hjælpende hånd, som aldrig helt formår at trænge igennem den hårde beskyttelsesmur, som Jim allerede parerer med.

Da unge Rimbaud i Total Eclipse knytter et stærkt bånd til Verlaine, som er en aldrende digter og en faderskikkelse for Rimbaud, bliver Rimbaud fysisk og psykisk modbydelig overfor Verlaines unge kone. Rimbaud vil nemlig have Verlaine for sig selv og forsøger derfor at drive konen ud af forholdet. Da Rimbaud kræver en ægte kærlighed fra Verlaine, som ikke bare handler om sex, poesi og spænding, tror han ikke på, at Verlaine kan elske ham – i hvert fald ikke ubetinget som Rimbaud ønsker det og behøver det.

Som modsvar griber den excentriske Rimbaud til flere afstraffende handlinger, som da han i en intens scene vælger at stikke en kniv ned i hånden på Verlaine. Instruktørerne til disse historier har altså sat et indirekte fælles lighedstegn mellem den manglende biologiske faderfigur og karakterernes destruktive handlinger.

De grænseoverskridende handlinger og den rodløse tilværelse legitimeres ofte i karakterens eget hoved ved en forvrænget og fejlsluttet tanke som; ”Mit biologiske ophav har valgt mig fra, så ingen ønsker mig, og derfor kan jeg ligeså godt destruere mig selv”. Det udtales aldrig direkte, men fraværet af den stabile familie og særligt den maskuline faderfigur spiller en væsentlig rolle i de unge mænds under- og bevidsthed.

Det er den selvudråbt degenererede drengs tanketorsk. De mangler en mand at spejle sig i og en ubetinget kærlighed, som de kan turde falde tilbage på. Den evige søgen efter identitet bliver derfor også en evig søgen efter en faderfigur, som repræsenterer de fraværende værdier.

En film som The Place Beyond the Pines (2012) tilføjer en anden vinkel til diskussionen omkring, hvorvidt det er tilstrækkeligt med en faderfigur, for at man som ung mand kan udvikle sig i en rigtig retning. Jack har intet kendskab til sin biologiske far, men sætter sig i en alder af 17 år for at finde ud af hvem det er. Gennem hele hans opvækst har både moren og papfaren beskyttet Jack og igennem filmen fornemmer man, hvordan papfaren har skabt et trygt og stabilt hjem for familien.

Men det er ikke nok for Jack, han vil kende sit eget kød og blod. Han går med ubesvarede spørgsmål som; hvordan var min far?… hvad evnede han, og hvad udrettede han i livet? Den sidste scene kører Jack ud i horisonten på en motorcykel, akkurat som sin biologiske far gjorde det. Det er altså ønsket om at finde tilbage til sine oprindelige rødder, der gør, at den unge Jack finder brudstykker frem, som han kan spejle sig i og derved bruger til at definere sig selv som en voksen mand.

Kroppen er dit våben
De unge mænd er meget bevidste omkring deres kroppe og ved, hvordan de kan tiltrække sig opmærksomhed. De repræsenterer en midlertidig ungdom og umiddelbar frigjort livsånd, som de fleste ældre mænd gerne vil have del i. Men de ældre mænd må ikke komme for tæt på. Ingen af mændene kan endegyldigt fylde det hulrum ud, som de unge karakterer strejfer rundt med. Den ydre selvsikkerhed afspejler ikke det indre selvværd. De unge mænd forstår ikke deres følelser og bruger derfor kroppen til at opnå den midlertidige forløsning og bekræftelse, de hungrer efter.

Når 16-årige Rimbaud forfører Verlaine med sin rebelske frigjorthed, er det med fuldt overlæg. Rimbaud ved, hvordan han kan styre den ældre Verlaine, som forguder ham. Ligeledes formår både Neill i Mysterious Skin og Mike i My Own Private Idaho at komme ind i en ekstase, som får dem til at forsvinde ind i en anden verden.

Tydeligt bliver det i Mysterious Skin, da Neill får et blowjob af en ældre herre på et motel. Neill er placeret centreret i frame og blikket ser direkte ud på tilskueren (se billedet øverst i midten). Publikum bliver derved ufrivilligt iagttagere af Neills deroute. Han er både tilstede og fraværende på en og samme tid. Han bruger sin unge krop som et våben til at få, hvad han vil have. Desværre bliver det også et våben mod ham selv, og i sidste ende ødelægger misbruget af egen krop ham indefra.

For spørgsmålet er, om det er muligt at skille krop og sind ad? Kroppen er tilbage som et hylster, men de unge mænd forsøger desperat at holde sjælen intakt. Da en chokeret Neill bliver tæsket og slået bevidstløs i et badekar, har han ikke længere kontrol over egen krop og spillets regler bliver brudt. Neills tidligere overlegne facon forsvinder på et splitsekund.

De tre gennemgående træk: adrenalin, længsel og sex, er hver især kausale for fortællingen og forståelsen af karakterernes drivkræfter. Vi kan forstå, hvorfor Jim i The Basketball Diaries giver sin uskyld op for penge til heroin, og vi kan, efter at have lært Neill at kende, forstå, hvorfor han kaster sig ud i en voldsom seksualitet, fordi han længes efter bekræftelse. Hvorvidt der er en tredje gevinst ved disse eskapader, kan diskuteres. Men som små skud af heroin virker den seksuelle akt ligeledes som et fix. Både nål og penetrering bliver indirekte symboler på det hul, der midlertidigt fyldes ud i de unge mænd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *