SKJOLD & ISABEL:
Den fantastiske forelskelse

På cykel over Dronning Louises bro. De tjatter skiftevis til hinanden. Cyklerne svajer lidt fra side til side og holder ikke nogen lige kurs. De skærer hjørnet af og cykler over fortorvet, der hvor Frederiksborggade og Øster Søgade møder hinanden. Ikke tid til at holde for rødt. Eller ihvertfald ikke lyst. Sommerens lys kaster sit opmuntrende humør over byen – og over det unge par, som ikke længere er kærester, men som heller ikke kan holde sig fra hinanden.

Skjold og Isabel kunne nemlig ikke finde ud af at være kærester, men de kan heller ikke finde ud af ikke at være det. De søger hinanden som to magneter, og det har instruktør Emil Næsby Hansen lavet en vellykket lille dokumentarfilm ud af.

Hjemmelavede tatoveringer, nervøsiteten, når den udkårne skal se ens nye frisure, byture der varer alt for længe, fordi man ikke orker at tage hjem, og forvirrede kærlighedsaffærer, hvor ubeslutsomheden er skyld i de fleste ulykker, er for mange en del af ungdommen. Dette er også tilfældet for Skjold og Isabel, men det bliver aldrig plat, og når man trækker på smilebåndet, er det et genkendelsessmil over situationerne og alle parters rolle i dem. Som tatoveringsscenen.

Skjold joker. Han er lidt nervøs over at skulle tatovere Isabel. At skulle sætte et evigt mærke på hendes hud. Isabel er alvorlig. Hun vil gerne have, at det skal ske. Bagefter, da den lille skrøbelige stregtegning på Isabels ribben er færdig, skal det hele dokumenteres med fotografier og opslag på sociale medier. Skjold ringer fraværende til sin mor for at fortælle hende, hvad der er sket, imens han forbereder et billede til instagram. Moren bliver overrasket og spørger lidt ind til det hele, før hun når til det, hun i virkeligheden gerne vil vide: “Hvad så med dig, Skjold – skal du også have en?” Det skal han ikke.

Kærligheden er svær, og den kan gøre ondt. Sårbarheden kan nærmest være uudholdelig. Men kærligheden kan også gøre afhængig. Så afhængig at den kan være umulig at sige farvel til. “Og København er så lille. Man støder alligevel ind i hinanden hele tiden” – det siger Isabel. Hun vil gerne være kærester med Skjold, men han vil ikke mere. Vi finder aldrig rigtig ud af hvorfor. Skjold vil ikke se Isabel længere, fordi han føler sig sårbar sammen med hende. Nogle gange er Isabel trist. Nogle gange siger Skjold noget, der gør hende i dårligt humør, og som hun ikke kan glemme. Sådan er det tit med kærester. Vi er med, som fluen på væggen, og hører deres små skænderier, men fluer har mange øjne, og vi ser også alt det andet, der sker imellem dem.

Skildringen af forholdet mellem de to bliver aldrig trivielt, fordi der klippes så godt imellem Isabel og Skjolds meget ærlige og enkle samtaler og små sekvenser, hvor den fine kropslighed imellem de to kommer til udtryk.

De tumler legende omkring i græsset og svømmer op og ned af hinanden i vandet. De er stærke og unge og energiske, og deres kærtegn er på en gang naturlige og vanlige, men også nysgerrige. Kroppenes ubesværethed, og den måde de søger hinanden på, er sanselig og betagende. Det samme gælder for de to hovedpersoner, og de blikke de sender hinanden. De er smukke på hver sin måde, og deres ærlighed og ungdom forstærker deres fascinationskraft.

Men mørket lurer bag den blå himmel. Melankolien er allestedsnærværende, som den altid er det om sommeren og i livets unge år.

Sommeren handler om at cykle ved siden af den, som man er forelsket i, og som man ved, man ikke kan få. At gøre ting man fortryder. At klatre op på et tag og se ud over alle de andre tage uden at sige noget til hinanden. At stjæle æbler. At tatovere sit mærke i hinandens hud. At give hemmelige kys under vandet. Og at gøre det hele med en særlig alvor, der er på grænsen til det selvhøjtidelige, men også til det storslåede, præcis sådan som det hører sig ungdommen til. Historien om Skjold og Isabel skildrer alt dette på bedste vis.

Skjold & Isabel er en collage over den københavnske sommer – en dans imellem to mennesker, der cykler afsted ved siden af hinanden. Den er et lille skud sommermelankoli om forelskelseseufori. En fin film, der balancerer den ulykkelige forelskelse med lys lethed og en appetitvækker på de kommende måneder. Puds din cykel og kom afsted.