DEN ANDEN SIDE: Nationalfuglens knobs og vaner

Af Niels Kristian Bonde Jensen

Er al kunst værdifuldt, så længe det er ærligt og man selv tror på det? Et spørgsmål der cirkuleres om i Pernille Rose Grønkjærs turbulente dokumentartur gennem multikunstneren Anders Matthesens krøllede bevidsthed. Det er et spørgsmål, der både hærger og motiverer den middelaldrende komiske superstjerne, der har skabt en lang og (i dansk sammenhæng nærmest uset) succesfuld karriere på at forsøge at udstille og fornye sig selv med hvert kreativt output. En proces, der stort set får Matthesens slidte og overophedede hjernecomputer til at gå i flammer. For i en blandning af selvynk, selvrefleksion og god gammeldags nysgerrighed lægger Anden for en gang skyld det erstatningscokeplettede spejl fra sig. Han ser på sine egne triumfer og fiaskoer (der er ingen grund til at skrive flere nedladende ord om det pinagtigt fejlslagne rap-gennembrud) fra en anden side og ender med at spørge sig selv: ”Hvad fanden skal folk bruge det til?”.

Man kunne næsten være fristet til at spørge om det samme med selve filmen. Anders Matthesen har ganske velfortjent opnået en urokkelig førsteplads på det danske stand-up podie, og det går næppe mange næser forbi, når DKs mest hædrede nationalfugl ruger på noget nyt i andedammen. Som filmen også flere gange pointerer, er en del af komikerens kvalitet, at han ikke er bange for at få fjerene i maskinen, men tværtimod ofte udstiller hele dragten foran udsolgte sale. Derfor kender vi ikke kun Anden, Stewart, Terkel og alle de andre, vi kender til dels også Anders. Så hvad fanden skal vi egentlig bruge et næsten komisk usjovt, intimt og ofte selvsmagende portræt af den morsomme, åbne og selvbevidste performer til? Faktisk til overraskende meget.

ANMELDELSE AF:
Den anden side

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2017

INSTRUKTØR:

Pernille Rose Grønkjær

LAND:
Danmark

Filmen giver nemlig ikke kun et personligt billede af den elskede folkekomiker og processen bag hans besværlige og paradoksalt mandskabstunge one-man-shows. Som sådan havde den sikkert fremstået som en velproduceret, men også flad og uvedkommende affære. Det er nemlig selve diskussionen om hvornår, hvordan og hvorfor en kreativ gerning er kunstnerisk vedkommende, der giver filmen tiltrængt tyngde og kreativ værdi i egen ret. Skal man redefinere stand-up genren hver gang man stiller sig op på scenen, eller er det også godtaget at skrive en børnebog eller (nu kom jeg til det alligevel) udgive en rædderlig hip-hop skive, så længe det hele kommer fra hjertet? For Anden eksisterer der en konflikt. På den ene side savner han at være sulten på succesen, at skulle sætte livet på spil hver gang han tænder mikrofonen. På den anden side mener han, at man skal tillade sig selv glæden over at mestre noget. At kunne det i søvne.

Den anden side kammer mere end et par steder over i det lommefilosofiske og følelsesdikterende, men filmen præsenterer nok interessante spørgsmål til, at den forbliver medrivende. For fans af personen og performeren Anders ”Anden” Matthesen, giver filmen også et indblik i en karriere, der trods enkelte bump på vejen, altid holder sig i overhalingsbanen. Vi er mange, der håber, at foden bliver på speederen og at næbet forbliver i sky.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *