DE SATANS CHEFER 2: Charmende trio i håbløs film

Af Daniel Hartvig Nielsen 

Inden for psykologien taler man om ”Stockholmsyndromet”, hvor et offer for kidnapning fatter sympati for sin kidnapper. Efter at have set kidnapningskomedien De Satans Chefer 2 sidder jeg tilbage med en lignende følelse – er denne platte komedie, hvis utilstrækkelige manuskript har holdt mig fanget de sidste godt 100 minutter, virkelig sjov? Eller er jeg blot offer for de tre hovedkarakterers charme?

Efter at have fravristet sig deres chefers grådige klør, er de tre håbløst naive venner Nick (Jason Bateman), Kurt (Jason Sudeikis) og Dale (Charlie Day) nu på krigsstien igen. De tre vil nemlig starte deres egen virksomhed – og for alvor jagte den amerikanske iværksætterdrøm. Og mod alle forventningerne investerer rigmanden Bert Hanson (Christoph Waltz) i de tre venners forretning. Men kun for at snyde dem. På randen af bankerot må trioen lægge en plan, som denne gang indebærer en kidnapning – og pludselig får de hjælp fra en uventet hånd.

Hvis man synes den noget tamme etter fra 2011 havde et håbløst manuskript, er det kun fordi man endnu ikke har set to’eren – der må kandidere til en af de værste anno 2014. Uden hoved og hale, besat med irrationelle handlinger og tilfældigheder og stopfuld med mærkværdige ligegyldigheder drives det intetsigende plot frem. Og jeg er med på, at filmen bevidst leger med klichéer – det er bare hverken noget nyt eller særlig sjovt hér.

ANMELDELSE AF:
De Satans Chefer 2

ORDET SYNES:

3-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Sean Anders

LAND:
USA

Var det ikke for de tre hovedrolleindehavere; Jason Bateman, som den fantastiske straight man, omgivet af den excentriske og højtråbende Charlie Day og den pigeglade og dumdristige Jason Sudekiks, havde De Satans Chefer 2 ganske enkelt været ulidelig at komme igennem. Og de tre hjælpes godt på vej af filmens bemærkelsesværdigt stjernespækkede cast.

Det er i filmens små øjeblikke, at den virkelig lever, som da de tre venner gemt i et klædeskab under et kidnapningsforsøg på rigmandens søn Rex Hanson (Chris Pine, der er overraskende morsom), selv kommer til at tage lattergas. Det er når de tre får lov til at fjolle, at kemien mellem dem virkelig blomstrer og forplanter sig til publikum.

De Satans Chefer ridder i høj grad på en succesbølge fra Hangover­-filmene, og mon ikke at denne nye to’er nok skal skylle endnu en komedie-blockbuster i land? De Satans Chefer 2 er let spiselig underholdning, og måske er det mig, der er i julestemning, eller også har jeg virkelig fattet sympati for mine kidnappere? For jeg ville sgu egentlig gerne kidnappes af Nick, Kurt og Dale – bare i en anden film… En sjov film…

Kommentarer