DAVID FINCHER: Den kommercielle kunstner

Af Rasmus Iversen 

Lider man af den vrangforestilling, at enhver Hollywood-film er blottet for kunstnerisk kvalitet, behøver man blot kigge mod David Finchers film for at få sin fordom bragt til skamme. Den amerikanske instruktør mestrer nemlig den tilsyneladende svære balancegang mellem kunstnerisk ambition og kommerciel succes. Med nyklassikere som Se7en (1995), Fight Club (1999) og The Social Network (2010) har Fincher spillet sig ind i den absolutte superliga for Hollywoodinstruktører. Således er forventningerne til hans nye film Kvinden der forsvandt, der har premiere på torsdag, skruet godt og grundigt i vejret – og med god grund.

David Fincher startede sin karriere i det små med at lave kortfilm, musikvideoer og reklamer for blandt andet Sony, Nike og Pepsi. I 1992 spillefilmsdebuterede Fincher med Alien 3, der fik en blandet modtagelse. Hvor Ridley Scotts og James Camerons to første Alien-film lagde nye alen til science fiction-genren, var Fincher formentlig kunstnerisk begrænset af den franchiseform Alien-filmene på det tidspunkt udviklede sig til.

Tre år efter debuten slog Fincher dog for alvor igennem med sit første hovedværk, Se7en, der markerede sig som en af de bedste og mest bestialske thrillere, Hollywood havde set siden Ondskabens Øjne (1991). Inspireret af film noir-genren er Se7en en grum historie om en seriemorder, der er lidt for inspireret af de syv dødssynder og litterære referencer. Samtidig handler filmen om den evige kamp mellem idealisme og pessimisme – og lad os blot sige, at den ikke ender lykkeligt. Fincher skaber en stemningsmættet og velfortalt genrefilm, godt hjulpet på vej af et stjernecast bestående af Morgan Freeman, Brad Pitt og Kevin Spacey. De to sidstnævnte dukker i øvrigt op i senere Fincher-film.

Som man allerede fornemmede med Se7en, udmærker Fincher sig ved at være en dygtig instruktør, der både har en god historie og en samfundskritisk kommentar på hjertet. Med sine to næste film The Game (1997) og Fight Club fortsætter denne tendens. Førstnævnte har Fincher selv kaldt en fejl, og The Game er da også en af Finchers mindre vellykkede film, så lad os straks springe til Fight Club, der er instruktørens næste hovedværk.

Baseret på Chuck Palahniuks roman er filmen en besk kritik af forbrugersamfundet – endnu en gang med Brad Pitt i den ene af hovedrollerne. Med Fight Club viser Fincher sig som en snu og veloplagt fortæller. Historien, der starter som to mænds forsøg på at realisere deres maskulinitet, udvikler sig til en thriller om en anarkistisk terrorbevægelse og er uhyre velfortalt med en overraskende slutning.

Hvis Se7en og Fight Club var Finchers gennembrudsfilm, cementerede han sin position med sine tre næste film, Panic Room (2002), Zodiac (2007) og Benjamin Buttons forunderlige liv (2008). Med de to førstnævnte leverede Fincher endnu en gang to solide thrillere, der begge er ekstrem stemningsmættede. Benjamin Buttons forunderlige liv adskiller sig genremæssigt fra Finchers øvrige film ved at fortælle historien om en mand, der fødes som gammel og forynges efterhånden, som filmen skrider frem. I det, der mere ligner et drama end en thriller, spiller Brad Pitt endnu en gang hovedrollen.

Finchers foreløbige tredje hovedværk tydeliggør endnu en gang instruktørens fine fornemmelse for underliggende strømninger og tendenser i samtiden. The Social Network handler selvfølgelig om Mark Zuckerberg og Facebooks fødsel, men samtidig er filmen et allegorisk snapshot af en tid, hvor moralske værdier og sociale relationer er under konstant forandring. Med manuskript af Aaron Sorkin (manden bag The West Wing og The Newsroom) er The Social Network formentlig Finchers mest dialogtunge film, men er ikke desto mindre stadig velfungerende og elementært spændende.

Efter at have lavet den amerikanske udgave af Stieg Larssons The Girl with the Dragon Tattoo i 2011 bevæger Fincher sig for en stund væk fra filmen. Selvom han langt fra er den første instruktør, der har sprunget fra film til tv, vakte det alligevel opsigt, da Fincher i 2013 både producerede og instruerede de første to afsnit af Netflix-serien House of Cards. Selvom serien langt fra er Finchers eget værk, virker det alligevel som om, han har sat et tydeligt aftryk på både stil og udtryk.

Som en af de første egentlige egenproduktioner fra Netflix indvarslede House of Cards samtidig den tendens, der bliver tydeligere og tydeligere i disse år: Tv-serien er det nye sort og streamingtjenesterne vinder indpas i det ellers etablerede Hollywoodsystem. Igen viser Fincher sig som en visionær instruktør.

Anskuer man Finchers karrierer i et bredere perspektiv, vil det nok ikke være helt forkert at placere Fincher i den generation af Hollywoodinstruktører, der er blevet udset til at tage over efter den gyldne generation med Spielberg, Scorsese, Coppola og George Lucas som de centrale navne. Sammen med blandt andre Christopher Nolan og Darren Aronofsky tilhører Fincher en generation, der spillefilmsdebuterede i 1990’erne og som i dag laver store blockbusters i etablerede genrer. Fælles for den nye generation er desuden, at de alle mangler at vinde de store og vigtige priser til Oscaruddelingen, hvor de på forunderligvis er blevet forbigået i stor stil.

Efter mere end tyve aktive år og ti spillefilm tegner der sig nogle klare linjer og gennemgående tendenser i Finchers oeuvre. Thrilleren virker som hans foretrukne genre. Ofte byder filmene på velkomponerede plot, meget gerne med overraskende slutninger. Samtidig er Fincher garant for en stemningsmættet atmosfære, hvor lyd og billede går op i en højere enhed.

Og nu er Fincher altså endnu engang aktuel med det, der på forhånd ligner en thriller. Har man læst bogen bag Kvinden der forsvandt, vil man vide, at denne film formentlig også vil byde på et spændende plot, hvor ikke alt er, som det fremstår. I USA har filmen allerede haft premiere og høstet roser, så mon ikke man kan forvente endnu en Fincher-film, der både er kunstnerisk og kommercielt stærk. Læs Ordets anmeldelse af Kvinden der forsvandt på torsdag og få svaret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *