SANKT BERNHARD SYNDIKATET:
Dansk komedie tilbage på rette spor

Af Vanessa Christine Bang

Sankt Bernhard Syndikatet er en besynderlig og satirisk film, hvor alt er karikeret til dets fulde. Humoren er kulsort, tåkrummende og tragisk. Det kendte Radio24syv-makkerpar Rasmus Bruun og Frederik Cilius (måske bedre kendt som Kirsten Birgit Schiøtz Hørsholm) indtager med deres egne personlige navne hovedrollerne i Mads Brüggers første spillefilm Sankt Bernhard Syndikatet – hvilken med rette går under genrebetegnelsen ’komedie’. Dermed sættes et spil mellem fiktion og virkelighed i gang, og måske er en pendant til makkerparret Frank Hvam og Casper Christensen født.

Frederik og Rasmus genser hinanden til en reunion på kostskolen Herlufsholm. Frederik render rundt i jakkesæt, en drink i hånden og en mappe under armen, samt en skør forretningsidé om at starte et sanktbernhardshundeavleri i Kina. Han spotter straks Rasmus og ser en glimrende mulighed i ham som investor, for som han ærligt og uempatisk siger: ”Jeg ved, din far er død” og hentyder til Rasmus’ arv. Frederik er den dominerende, alkoholiserede, ”visionære” forretningsmand, mens Rasmus er den blege og akavede, som altid hænger på sine egne high-fives og som alle prøver at undgå. Han har en fortid i Ikea og en nutid i en senge-forretning. Frederik kæmper en kamp for at bevise overfor hans far, at han dur til forretning, mens Rasmus kæmper med at skulle acceptere, at han lider af den samme livstruende sygdom som Stephen Hawking.

Med hver deres kamp rejser de således til Kina, hvor de desuden medbringer sanktbernhardshunden Dollar, der med sin dovne og uvidende tilstedeværelse gør filmen endnu mere sort. Rasmus og Frederik har forskellige opfattelser af, hvordan man driver professionel forretning, og de ender derfor konstant i pinlige og tåkrummende situationer med deres kinesiske forretningsforbindelser, som elsker Dollar, men har en helt tredje opfattelse af, hvordan man driver forretning. Dynamikken mellem Frederik og Rasmus er intens og bærer hele filmen. Deres karakterer er karikeret til det yderste, så hvis man ikke finder fornøjelse i den slags, skal man nok ikke se denne film. Det er især Rasmus-karakteren, der giver en lyst til at krybe sammen i biografsædet, f.eks. når han prøver at oversætte danske ordsprog til engelsk eller gøre kur til de unge kinesiske piger.

Vi kender Mads Brügger for hans journalistiske arbejde med dokumentarer, radioshows, tv-programmer og som kanalchef på Radio24syv; men som han selv udtaler, havde han lyst til at lave en sjov film med foruroligende sort humor og kombinerer to af hans store fascinationsområder, nemlig sanktbernhardshunde og Kina. Med Sankt Bernhard Syndikatet er dette skæve ønske i den grad blevet en realitet, og under alle omstændigheder må man respektere Brügger, fordi han tør eksperimentere og trække dansk komedie tilbage på rette spor efter en lang periode med Alle for én, to og tre, Julefrokosten (2009) og Klassefesten 1, 2 og 3.

Filmens styrke er, at den formår at balancere mellem helt skøre og genkendelige temaer og følelser, som vi kan relatere til, såsom et betændt far-søn forhold, sygdom, mislykkede drømme og forventninger, kultursammenstød, utallige akavede øjeblikke og at finde sin plads i livet. Samtidig giver den et humoristisk, satirisk og kærligt spark til Herlufsholm-eliten, iværksætteri, livsforventninger, forretningsføring og kulturel forståelse. Filmen har desuden vundet to priser ved den prestigefyldte amerikanske Tribeca Filmfestival, herunder for bedste manuskript og bedste mandlige hovedrolle.