DANMARK: Studentikos sludder

Af Oscar Pedersen

I Danmark følger vi Norge (Jonas Lindegaard Jacobsen), en provinsdreng i 20’erne, hvis yndlingsbeskæftigelse er at løbe efter den umiddelbare lykke: billige øl, tilfældig sex og joints med vennerne på skateboardrampen. Det er lige indtil, at den lidt yngre Jose (Frederikke Dahl Hansen) fortæller, at hun er gravid og Norge er faren. Et engangsknald bliver til et fortvivlet forhold, hvor de to unge mennesker skal forsøge at omlægge deres liv samtidig med, at de egentligt også gerne vil tage tingene med ro og ikke se alt for seriøst på fremtiden.

 

Ligesom karakterne bevæger det håndholdte kamera sig hvileløst rundt i en søgen efter et holdepunkt. Dets rystelser og bevægelser er dog absurd overgjorte. Jeg forestiller mig, at instruktør Kasper Rune Larsen mener, at et håndholdt kamera per automatik er lig spontanitet og vitalitet, men Danmark er et bevis på, at dette ikke er sandt. At tro at denne slags slice of life-fortællinger kun kan opnå deres autenticitet igennem et fluen-på-væggen kamera og en brat klippeteknik er en trættende misforståelse. I et interview med Soundvenue forklarer Rune Larsen, at han var inspireret af Dardenne brødene. Han har tydeligvis ikke indset, at deres formsprog fungerer på grund af dets relation til indholdet. Han tror, at han blindt kan applicere det samme formsprog på sin egen film. Det kan han ikke.

ANMELDELSE AF:
Danmark

ORDET SYNES:

PROD. ÅR:
2017

INSTRUKTØR:

Kasper Rune Larsen

LAND:
Danmark

Størstedelen af dialogen i Danmark er improviseret. Igen forestiller jeg mig Rune Larsen tænke, at dette er en hemmelig portal til autenticitet – resultatet er tåkrummende dårligt: ”Hvad vil du gerne, når du bliver stor? Du skal vel ikke bare … sådan … ryge joints og skate hele dit liv, skal du?” spørger Jose Norge, hvortil han svarer: ”Jeg ved det sgu ikke.. Måske noget med mennesker. Jeg vil i hvert fald bare gerne væk herfra”. Al dialog er så udpenslet og føles som om det er blevet lavet af en 16-årig, der har læst en bog om manuskriptskrivning. I denne bog har drengen læst, at det er vigtigt at give sine karakterer psykologisk dybde. Man skal konstruere hele deres livshistorie, hvor afgørende øjeblikke i fortiden har efterladt sine spor på karakterne. I en af de indledende scener i Danmark sidder Jose og Norge i Norges lejlighed og lærer hinanden at kende. Jose bor hos sin mor, men vil gerne snart flytte, hvortil Norge svarer: ”Min mor er lige død”, mens man kan ane urnen i baggrunden omringet af tomme øl. Hele filmen er en overfladisk simplificering af ungdommens fortvivlelse, og da jeg så filmen, undrede jeg mig oprigtigt talt over, hvorfor den skulle anmeldes. Det føltes nemlig som en film, der er intenderet til et publikum på to: underviser og censor til eksamen i mediefag i 2. g.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *