Anmeldelse
COUNTDOWN: Skrækindjagende rædsels-app er et download værd

Af Mads Korsholm Petersen

Hvis du kunne få at vide, hvornår du skulle dø… ville du så vide det?

Dette spørgsmål danner grundlag for instruktør Justin Decs debutfilm Countdown. En på mange måder klassisk teenage-gyser om en dæmonisk app der fortæller, hvornår man skal dø. Oprindeligt var den tiltænkt som kortfilm, men da flere producere så muligheder i konceptet, blev den hurtigt omdannet til spillefilm.

Vi følger den unge sygeplejerske Quinn Harris (Elizabeth Lail), der sammen med sine kollegaer downloader appen Countdown, der viser, at Quinn kun har tre dage tilbage at leve i. Hun og kollegaerne mener, at appen er fup, men snart hjemmesøges Quinn af dæmoniske kræfter, og det går op for hende, at hendes liv er i overhængende fare.

Præmissen kan ved første øjekast virke noget plat, og langt de fleste vil nok være skeptiske, når de læser et handlingsreferat af Countdown. Forhåbentlig skal det ikke forhindre folk i at tage i biografen, for når først man accepterer præmissen, er filmen langt hen ad vejen overraskende velfungerende.

Skuespillet er langt fra prangende og mange af karaktererne klichefyldte, men niveauet er tilstrækkeligt i betragtning af filmens genre og hensigt. Med til at overskygge skuespillet er et farverigt persongalleri, der blandt andet inkluderer den utraditionelle præst, fader John (P.J. Byrne), der hører rapmusik og stopfodrer sig selv med oblater, og den uforskammede midaldrende telefonsælger Derek (Tom Segura), der er storforbruger af Tinder. Begge fungerer de som filmens til tider tiltrængte comic relief.

Foruden at være uhyre underholdende indeholder filmen utallige jumpscares, neglebidende sekvenser og grum uhygge, der formår at skræmme selv den mest erfarne gyser-entusiast fra vid og sans. Desværre bliver filmen til tider en anelse for selvhøjtidelig, som da den i forsøget på at forklare forbandelsens ophav, tildrager sig en klichefyldt og malplaceret oprindelseshistorie, der ikke behøver at blive italesat.

De visuelle styrker i filmen er i hobetal. Særligt effektfulde er filmens indledende makabre scener, hvor fokus aldrig fjernes fra de røde tal på offerets smartphone. Baggrunden sløres som appen nærmer sig nul, og man kan kun i ringe grad fornemme, hvordan offeret på bestialsk vis bliver myrdet. Ydermere vil den opmærksomme seer undervejs kunne spotte visuelle hyldester til 70ernes og 80ernes slasherfilm, som da en kage skæres ud på bedste Michael Myers manér.

Countdown forsøger at jonglere med en håndfuld samfundsrelevante emner, herunder de digitale teknologiers magt og indflydelse på samfundet. Grundet omstruktureringen fra kortfilm til spillefilm har Justin Dec følt det nødvendigt at inddrage flere vinkler, heriblandt en sidehistorie om seksuel krænkelse med tydelige paralleller til #MeToo. Det er tydeligt, at der er for mange bolde i luften, og det medfører desværre en åbenlyst eksplicit behandling af emnerne. Tydeligst ses det i scenerne, der sætter en tyk streg under karakternes manglende skepsis overfor Countdown-appens vilkår og betingelser.

Countdown er klart anbefalelsesværdig til fans af teenagergysergenren, og den ligner på mange måder tidligere publikumssucceser som It Follows (2014), også selvom den koger suppe på en noget begrænset ide, der nok havde fungeret bedre i et kortfilmformat.

Kommentarer