CORN ISLAND: Den givende natur

Af Thomas Hasse Therkildsen

Det er svært at beskrive skønhed. Der er så meget skønhed og alligevel så lidt. I Corn Island blandes det sure med det søde, men disse er blandet med ynde. Filmen har meget begrænset dialog, som, når den melder sig, slår tilskueren i ansigtet. Men den bruges kun i nødstilfælde. Billederne fortæller.

På en lille ø skabt af nedskyllet sten og jord fra Kaukasus laver bedstefar en kornmark sammen med sit barnebarn. Disse øer er frugtbare og livsvigtige for de familier, der bor nær floden. Samtidig er floden beliggende mellem Georgien og staten Abkhasien, hvor en militærkonflikt raser.

Natur og det simple menneske hyldes i Corn Island. Bedstefar siger kun det nødvendige, og ellers arbejder han praktisk sammen med naturen. Han er ikke effektiv, men han opnår det, han vil. Han er i en anden verden ude på øen, hvor de mennesker, der er del af samfundet – eller dem, som man ser – er mærkelige eller onde. Konflikt og vulgaritet truer hans ø og barnebarn fra alle sider, uden de gør andet end at eksistere.

Det er behageligt og afslappende at se dem arbejde, og billedernes skønhed forplanter sig som en klump i halsen, mens man betragter hverdagens gang. Bedstefars store hænder, der arbejder, og barnebarnets uvidende blik. Billederne er velkomponerede og fyldt med varme og lys, når ikke regnen vælter ned. Man glæder sig ved at se den lette morgensol skinne gennem tågen af dug før den hede middag i et så eksklusivt udvalg af farver, at man ønsker, man selv kunne male.

ANMELDELSE AF:
Corn Island

ORDET SYNES:6-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:

George Ovashvili

LAND:
Georgien

Man mindes uskyldige historier fra barndommen om bondemanden – en simplere tid. Filmen er en sentimental vise, der bringer mange følelser frem i seeren, allerstærkest nostalgi. Det er umådeligt imponerende, hvordan filmen med så begrænsede midler har opnået denne storhed. At det simple er smukkere end det komplicerede bekræftes mangestemmigt i filmen.

Corn Island er et imponerende kunstværk. I al den simplicitet, som filmen består af, beskriver den også den grunderkendelse, at naturen giver, og mennesket tager. Men uden at kaste det i ansigtet på os og uden at vælge for os. Det kræver respekt, og selvom filmen har et udvalg af små fejl, er jeg ikke tvivl om, at det er et mesterværk – dog med større sikkerhed i mit hjerte end i mit sind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *