Community er Community er Community

Af Daniel Birch

Historien om den amerikanske tv-serie Community er en mildest talt en speciel én af slagsen. Det er svært at afgøre, hvor man skal starte for fyldestgørende at beskrive serien og dens konstant truede eksistens. Det nemmeste er at starte med et kig på manden bag serien.

Den allestedsnærværende skaber af Community er den 42-årige forfatter, komiker og podcast-vært Dan Harmon. Harmon er selvudnævnt ’funktionel alkoholiker’ og har over årene haft en uheldig tendens til at tiltrække sig den forkerte slags medieopmærksomhed. Således har han fået ry for at være en kontroversiel kollega og showrunner gennem sin kompromisløse ærlighed og selvdestruktivt perfektionistiske tilgang til sit arbejde.

Harmon voksede op i Milwaukee, hvor han i 90’erne slog sine folder som komiker i sketch- og improvisationsgrupperne ComedySportz og The Dead Alewives. Efter at have migreret til Los Angeles for med sin komikerven Rob Schrab at skrive tv-piloten Heat Vision and Jack, begyndte han og Schrab at lege med digital video og dannede i de tidlige 00’ere Channel101 – nu en månedlig kortfilmsfestival.

Igennem 00’erne var Harmon og Schrab et uadskilleligt makkerpar, men det skulle arbejdet på The Sarah Silverman Program i 2007 ændre på, da Harmon blev fyret, mens Schrab valgte at forblive forfatter på showet. Beskeden fra Sarah Silverman var klar: Harmon var genial men ganske enkelt umulig at arbejde sammen med. Netop denne fyring og dens medfølgende vakuum i Harmons tilværelse skulle blive katalysatoren for skabelsen af Community, som tonede frem på tv-skærmene på NBC i efteråret 2009.

Med Community satte Dan Harmon sin egen tid på Glendale Community College under lup og fremavlede derigennem et broget og skørt mikrounivers i det fiktive Greendale Community College. Det skrantende college, hvor juridiske sager afgøres ved svømmehallens dommerbord, ledes af den skaldede, ærekære og pan-seksuelle rektor Pelton, spillet af Oscar-vindende Jim Rash, og med mottoet ’You’re already accepted!’ fungerer skolen mere som et hjerteligt kram end en akademisk oplevelse.

Communitys pilotafsnit introducerer os for syv vidt forskellige sjæle, som hver og én efter kriser i tilværelsen nu har hårdt brug for netop denne omfavnelse og nøglen til personlig genopstandelse. Denne genfødsel stræber især Jeff Winger, spillet af Joel McHale (The Soup) efter, da hans ellers succesfulde karriere som advokat har lidt et heftigt nederlag. Jeffs bestalling er blevet ham frataget efter afsløringen af, at hans eksamenspapirer var fra landet Columbia og ikke universitetet Columbia.

Jeffs eneste interesse er at komme gnidningsfrit igennem skoletiden og vende tilbage til en tilværelse med mahogni-møbler og Macallan-whisky. Skæbnen vil ham det dog anderledes, og ved enden på første skoledag må han sande, at han ikke kan snyde sig til eksamensresultaterne, og tilmed har han ufrivilligt fået sig seks nye studiegruppekammerater. Hvad startede som en kreativ måde at score den antiautoritære, katte-elskende Britta Perry, spillet af Gillian Jacobs (Girls), ender med at blive stiftelsen af skolens absolut mest sagnomspundne studiegruppe, uofficielt kaldet The Greendale Seven.

Persongalleriet er sammensat af et bredt spektrum af etnicitet, socialklasser og ikke mindst trosretninger, hver karakter på overfladen en demografisk stereotyp men med tiden konstant mere idiosynkratisk. Foruden Jeff og Britta møder vi Abed Nadir (Danny Pudi). Abed er en Asperbergs-ramt, popkultur-refererende instruktøraspirant med en palestinensisk/polsk muslimsk baggrund. Abed forstår verden igennem film- og tv-referencer, og han agerer ofte Dan Harmons forstærkede meta-stemme, når han udbryder ’this is gonna be a bottle episode’ eller omtaler deres skoleår som sæsoner i en tv-serie.

Abed finder sin tro væbner i den elskelige og noget naive sportsidiot Troy Barnes, spillet af forfatter, komiker og rapper Donald Glover/Childish Gambino (30 Rock, Derrick Comedy). Troy er Jehovas Vidne, har en usædvanlig interesse for ’butt stuff’ og er tidligere high school quarterback og prom king men skal nu pludselig vænne sig til en ny social dynamik. Endnu en karakter, som befinder sig ude af sit element, er den pensionerede arving til et vådserviet-imperium Pierce Hawthorne, spillet af selveste Chevy Chase, som ingen introduktion behøver. Pierce er gruppens ’baby boomer’, og med sin ufrivilligt racistiske og sexistiske verdensforståelse kæmper han hårdnakket serien igennem for at hævde sig og bevise, at han altså stadig har et formål – hvad end det formål nu er.

Tilbage er to stærke kvinder, nemlig Shirley Bennett og Annie Edison. Shirley er en afroamerikansk, fraskilt og umådeligt kristen kvinde med to sønner og et eksplosivt temperament. Hun fungerer til tider som gruppens hønemor, det moralske kompas og en konservativ, religiøst intolerant løftet pegefinger. Og hun kan selvfølgelig synge gospel. Annie, portrætteret af Alison Brie (Mad Men), er ung, uskyldig og jødisk. Og så er hun lige kommet ud af rehab efter et Adderall-pillemisbrug – et præparat, som Dan Harmon i øvrigt hævder at have været dybt afhængig af under seriens produktion.

Sammen udgør de en umage familie af spanskstuderende, som hurtigt skal finde ud af, at vejen til et eksamensbevis er belagt med flere uakademiske end akademiske udfordringer. Dette er godt hjulpet på vej af den udklædningsbesatte rektor Peltons prioritering af kostumefester før undervisning, men med fag som ’Ladders’, ’Baby Talk’, og ’Can I Fry That?’ kan bredden af kursusudbuddet ikke bebrejdes.

Communitys appel er stærkt rodfæstet i dens konstante brug af intertekstuelle referencer og en stor selvbevidsthed. Dan Harmon, hvis generation aldrig har levet i en verden uden tv, hævder at være ’opdraget af tv’, og serien gennemsyres tydeligt af Harmons næsten overmenneskelige forståelse for mediet. Community ville derfor være en skam at kalde en sitcom – Community er nærmere en kommentar og sommetider en parodi på sitcom-genren og popkultur generelt. Community er svær at definere, fordi den så ufortrødent og innovativt lader sig definere af andre værker.

Listen over uforglemmelige afsnit fra særligt Communitys første tre sæsoner byder bl.a. på titler som Contemporary American Poultry, Modern Warfare, Cooperative Calligraphy, Epidemiology, Advanced Dungeons & Dragons, A Fistful of Paintballs, Remedial Chaos Theory, Pillows & Blankets, Digital Estate Planning, og Paradigms of Human Memory. En serie, som i så høj grad forlader sig på seernes genkendelsesglæde, bejler til et stærkt reduceret publikum, men blandt Communitys rabiate kultfanskares favoritafsnit er eksempelvis de tre paintball-afsnit. Her forvandles hele skolen til en krigszone, og det første afsnit inkorporerer elementer fra eksempelvis Battle Royale, 28 Days Later, The Matrix, Terminator, Predator, The Fifth Element, Saving Private Ryan, Die Hard, Scarface, Rambo, Highlander, The Simpsons, Cheers og Friends. Derudover baserer de to yderligere paintball-afsnit sig på hhv. Sergio Leones spaghetti-westerns samt Star Wars-universet.

Bevidstheden om tv- og filmgenretræk er endnu et redskab i Harmons repertoire, og eksempelvis sitcom-genrens forkærlighed for ’clip shows’, afsnit bestående af flashbacks til klip fra tidligere viste afsnit, emulerer Community med et twist. I stedet for at bestå af reelle klip, som seerne før har set, begynder studiegruppen at mindes stunder, som kun har foregået i karakterernes kollektive hukommelse. Således dykker de ned i et minde, hvori de dykker ned i et minde, hvori de dykker ned i et minde – alle sammen enten usete scener fra ellers kendte afsnit eller komplet usædvanlige scenarier i et hjemsøgt hus, en forladt western-by, en mexicansk stof-handel eller en gummicelle med karaktererne i spændetrøjer.

Formaterne er mange, og foruden at lege flittigt med spaghetti-westerns og actiongenren har Community også rundet claymation-afsnit (Abed’s Uncontrollable Christmas), 8-bit-computerspil-afsnit (Digital Estate Planning), Glee-hånende musicalafsnit (Regional Holiday Music), Scorsese-inspirerede gangsterafsnit (Contemporary American Poultry), dokumentarafsnit (Intermediate Documentary Filmmaking & Advanced Documentary Filmmaking), Law & Order-afsnit (Basic Lupine Urology) og  zombie-afsnit (Epidemiology).

Community har meget poetisk åbnet armene for sit trofaste følge og tilbudt – og her skulle artiklen være skrevet på engelsk – fællesskab. Efter allerede én sæson var serien aflysningstruet, og kun et kreativt og meget stædigt kultfølge holdt serien i live, indtil Dan Harmon i 2012 blev fyret for ikke at konformere til NBC-chefernes ønsker om at skabe en bredere og mere letforståelig appel.

Serien fik højst overraskende en fjerde sæson uden Harmon ved roret, men erfaringen viste, at man ikke kan fjerne en auteur uden at fjerne værkets essens, og Harmon blev således hentet ind til en uventet femte sæson. Og måtte Communitys dage da også være talte… Men Yahoo ville det anderledes og købte i ellevte time rettighederne til serien og således en sjette sæson, som i skrivende stund frister en tilværelse på Yahoo Screen, selskabets nystiftede online videoportal.

     Community er så unik og nyskabende, som serier fås, og mængden af fan-genererede tegneserier, plakater og computerspil (!) bør om noget udgøre et tilstrækkeligt incitament for at tage et kig på nyere tids sjoveste, mest intelligente og ambitiøse komedieserie. Lad Dan Harmon tage dig på en rejse bestående af 22-minutters populærkulturelle ekstaser, og husk: You’re already accepted!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *