Anmeldelse
CELLE QUE VOUS CROYEZ – Juliette Binoche forelsket på Facebook

Af Gustav Stubbe Arndal

Set på den internationale filmfestival i Berlin

Hvor meget af dit liv foregår på nettet? Hvor mange af dine samtaler, skænderier og forelskelser foregår et sted i cyberspace, uden for det ”virkelige liv,” men stadig enormt virkeligt? Hvor ofte har du set den side af din verden dramatiseret på film? Det føles, som om vi snart kan se frem til instruktører og filmskabere, der kender den verden og ønsker at vise den på det store lærred, og Safy Nebbous nyeste film er bestemt et kapitel i den udvikling.

Juliette Binoche spiller Claire, en fraskilt professor, der nyder en affære med den unge studerende Ludo (Guillaume Gouix). Men da Ludo uden varsel afbryder deres forhold, falder Claires selvtillid gevaldigt, og i et forsøg på at stalke den unge mand laver hun en falsk Facebook-profil og sender vendeanmodninger efter hans vennekreds.

Men da den lækre fotograf Alex (François Civil) accepterer anmodningen og begynder at skrive med ”Clara” – Claires 24-årige persona – sker der noget uventet. Hun begynder at flirte, hun får hans nummer, og snart er hun smaskforelsket. Hun går rundt med lette trin og et strålende smil, hun venter spændt på et opkald fra sin udkårne, og hun ruller rundt på sengen af glæde, når de skriver sammen.

Når dette uægte langdistanceforhold tager form er Celle que vous croyez en unik og dejlig oplevelse. Som Claire selv siger: hun spiller ikke en 24-årig forelsket – hun er den 24-årige Clara, og Binoche gør det helt troværdigt, belyst af computerens fængende skær, mens et følsomt soundtrack blander sig med Messenger programmets notifikationslyde. Det grønne lys, de tre prikker, den vibrerende telefon, alt udtrykker en slags online tilværelse, der, ligesom forelskelsen, sitrer i luften.

Men hverken det uheldige catfish-forhold eller filmens skønhed kan blive ved. Det går selvfølgelig galt, og filmen skifter til et mere konventionelt gear. Man kunne godt se det komme, for fra start af danner Claires samtale med sin terapeut Nicole (Catherine Bormans) ramme om historien, som nu bliver en psykoanalyse af en midaldrende kvinde og hendes frygt for at blive forladt.

Der er stadig interessante idéer tilbage. Filmen har noget nær to alternative slutninger, først baseret på Claires forståelse af handlingsforløbet og derefter en bog, hun skriver for at imødegå de ting, hun ikke kan tage tilbage. Men terapi-delen ender med at fylde og overforklare det hele.

Det er dog svært at brokke sig for meget. Juliette Binoche er en uvurderlig skat, og hun leverer her en tre-i-en optræden som fraskilt mor, forelsket 24-årig i 50-årig krop, og fortvivlet kvinde, der langsomt helbredes. Hun giver den hele armen og bærer filmen i mål selv gennem dens mindre spændende dele.

Det er tydeligt, at filmholdet var mere fascinerede over onlineforholdet, end de var indforståede med det. Der bruges megen tid på at analysere, hvordan Claire tænkte, fordi det er en fremmed verden for dem. Men for os unge, der skuer ind, er det intet mysterium. For hvem vi er på nettet, er en del af os, og det er netop det, der gør den første halvdel af Celle que vous croyez så ekstraordinær, men også gør anden halvdel ganske overflødig.

Kommentarer