Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
”Det er tydeligt, at mange ikke anede, hvad der ventede dem. Det er først da soldaterne ankommer til fronten, at formatet bliver ændret; rammen udvider sig og farverne kommer på, og det er især i dette øjeblik, at man erfarer, hvor stor en teknisk præstation vi er vidne til.”
Læs mere
”En anspændt knivfanatiker, en flamboyant junkie, og et spøgelse kører tidsrejsende agenter ned med en isbil – og førnævnte agenter skyder efter en teleporterende ”teenager” i et storcenter, iført tegneseriemaskotmasker med Queens Don’t Stop Me Now kørende i baggrunden. Og det er fantastisk god underholdning.”
Læs mere
”Ligesom i gennembruddet Gomorra (2008) lægger Garrone ikke fingre imellem, når den italienske underverdens voldelige sammenstød skal skildres. Det er nådesløst ubehageligt at overvære, hvordan vores splejsede hovedperson med den nasale røst bliver mere og mere forslået.”
Læs mere
“Juliette Binoche er en uvurderlig skat, og hun leverer her en tre-i-en optræden som fraskilt mor, forelsket 24-årig i 50-årig krop, og fortvivlet kvinde, der langsomt helbredes. Hun giver den hele armen og bærer filmen i mål selv gennem dens mindre spændende dele.”
Læs mere
“Racisme i Green Book er ikke et dybt systemisk problem, der ødelægger generationer og sætter sig dybt i vores hjerter og institutioner. Det er en ulejlighed på linje med et punkteret dæk, eller en personlig forskellighed, der overkommes med venskab og snak.”
Læs mere
“Der er så bare ikke meget mere til filmen end en god (ond) skurk bakket op af sædvanligt gyser-gejl, frygtindgydende musik og en stærk visuel side. Manglen på mere taler måske også for sig selv.”
Læs mere
”De nøgne ørkensletter og farvestrålende folkeklæder blandes med skud af blodige lig og krøllede pengesedler i en naturlig synkretisme, der synes at betragte godt og ondt som to sider af samme sag.”
Læs mere
”Rodriguez og Cameron forener altså på skøn vis hver deres talenter og får på den måde bedrevet en festlig og visuelt imponerende science fiction-film. Men det er desværre også en film, som skøjter let og elegant henover de mere filosofiske spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske, som denne type fortællinger ofte stiller.”
Læs mere
“Det er en personlig fortælling om virkelige mennesker, og i modsætning til sin amerikanske modpart Spotlight (2015) er der ikke en klar opbygning eller store ”momenter”. Grâce à Dieu er mere interesseret i, hvordan disse menneskers hverdag er blevet berørt.”
Læs mere
“Tishs kærlige moder samt resten af karakterensemblet fra familien udviser en sådan støtte og respekt til det unge par, at raceproblematikken næsten falmer til fordel for historien om ubetinget kærlighed. Dette aspekt går hånd i hånd med filmens romantiske lyssætning, bløde dvælende billeder og stemningsskabende soundtrack af Nicolas Britell.”
Læs mere