Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Dobbelt begær er stilistisk flot og har nogle interessante match-cuts, men de mange vink til andre filmværker, som Rosemary’s Baby (1969), skaber for stor forvirring, for lidt originalitet og desværre en form for humor, som ikke tilføjer noget til det endelige værk.”
Læs mere
“Is this a joke?” spørger Gail Getty, første gang hendes søns kidnappere kontakter hende. Kort efter går det op for hende, hvor alvorlig situationen faktisk er. All the Money in the World giver os chancen for at grine, græde eller gispe over kapitalismens mest groteske side. De nemmeste fem stjerner, vores anmelder har givet.
Læs mere
The Disaster Artist er en befriende hyldest til det anderledes og fejlbarlige. Men det er samtidig en film, der er gennemsyret af en vidunderlig fascination omkring sit materiale: Den sætter ikke kun spørgsmålstegn ved Wiseau, men også ved det kunstneriske virke, definitionen af succes, og ikke mindst behovet for anerkendelse – alt sammen akkompagneret af en solid portion velleveret humor.
Læs mere
Sat til en billedside fyldt med rødmende ferskentræer og vridende, nøgne staturer, udvikler Elio og Oliver langsomt et lidenskabeligt kærlighedsforhold i skjul for samfundets og religionens granskende blik i det nordlige italien. Et hjerteskærende mesterværk om ungdommens første store kærlighed.
Læs mere
“Do it again….with patriotism” gentager han. De koreanske medvirkende smiler og klapper ihærdigt, når kameraet filmer, men når kameraet er “slukket” forvandles de til udtryksløse mennesker, der smelter sammen med de kønsløse betonbygninger og den grå himmel – også kendt som Pyongyang.
Læs mere
Hvem var Winston Churchill? En elskværdig og små-skør hyggeonkel eller en alkoholiseret og kynisk krigsstrateg? Joe Wright’s Darkest Hour vil gerne fortælle begge sider af Winston Churchill, men problemet er bare, at filmens forsøg på at skabe nuancer mest af alt virker som en pligt.
Læs mere
Let og elegant, men samtidig rå og brutal, rammer I, Tonya dig i ansigtet med en lige højre og giver dig et smækkys bagefter som undskyldning. Margot Robbie leverer den bedste præstation i karrieren, og resten af castet matcher hende. I, Tonya er en af årets absolut bedste film, så enkelt kan det siges.
Læs mere
Med undtagelsen af få overraskelser, har man langt hen af vejen en ide om, hvor historien bevæger sig hen, og som det altid er med afslutningen på YA-franchises, er fremtidsudsigterne så lyse, at man skal iføre sig kasket og solbriller for ikke at blive blændet.
Læs mere
Et tysk liv har alt det, der skal til for at blive god, men udførslen er lettere uinspirerende. Til tider flotte billeder og en karismatisk fortæller i form af Brunhilde Pomsel kan ikke opveje den træge pace og ujævne brug af arkivklip. Et skarpere fokus havde givet et stærkere slutprodukt end det, vi bliver præsenterede for her.
Læs mere
Det kan både ses og høres, at der ikke kun er småpenge bag filmen, men selvom lyd og billede er af høj kaliber, benyttes ingen af delene på særligt interessant vis.
Læs mere