Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
”Tricket ved The Old Guard er, at den bruger præmissen om udødelighed til at fortælle en ellers genkendelig spion-action-historie. Alle de overdrevne dele af spion-genren – de absurd kompetente hovedfigurer, der skal arbejde uden for systemet med internationale styrker i hælene – bliver forklaret af den fantastiske præmis.”
Læs mere
“Fra første parket opleves slagets gang i en noget nær timelang genskabelse filmet i ubrudte long takes med håndholdt kamera. Det er afsindigt effektfuldt, og det føles nærmest som om, man er fanget midt i krydsilden. I længden bliver det dog en smule trættende, efterhånden som bunken af tomme patronhylstre og døde Taliban-krigere hober sig op.”
Læs mere
”Little Joes præmis fangede straks min opmærksomhed. Genmanipulation på vildspor leger med en basal frygt, der spirer en slags ubehagelig fascination inde i mig. Men jeg fik ikke ondt i maven af Little Joe. I hvert fald ikke fordi, filmen fascinerede eller skræmte mig.”
Læs mere
“Sex og mænd fylder en hel del i ‘Undtagelsen’, og det er der som sådan ikke noget galt i, men i sin fremstilling af dette, virker filmen ofte en smule unuanceret og sensationshungrende. Det samme gør sig gældende ved de mange fotografier af bødler og deres torturofre – det bidrager ikke rigtig til noget af undersøgelsen af ondskab og fremstår mere som en gimmick.”
Læs mere
De syngende trolde vender tilbage i Trolls På Verdensturné, nu med mere musik og et budskab, der er vigtigt men en smule forvirrende formuleret. Ikke alle trolde er ens, men man kan stadig skabe smuk musik, selvom man er forskellige.
Læs mere
“Psykoanalytiker Selma vender hjem til Tunesien fra Frankrig. Under armen har hun et stort indrammet foto af Freud, en blød sofa og planen om at åbne en praksis i familieejendommen. Men er tuneserne klar til psykoterapi? Og det endnu større spørgsmål: Er Selma klar til Tunesien?”
Læs mere
“Gigis leger med det tragikomiske, der transformerer det alvorlige og udskældte til noget, vi kan grine af og med. Det grimme ydre fremhæver den indre skønhed, hvor slummen og skolen bliver rammen for de ekskluderedes fællesskab.”
Læs mere
“I Da 5 Bloods skildrer Spike Lee Vietnam-krigen fra en ny vinkel ved at zoome ud og placere den i en alternativ kontekst på linje med afroamerikansk lidelse og borgerrettighedsbevægelsen. Resultatet er tankevækkende på en måde, få andre værker om emnet har været.”
Læs mere
“Der er enkelte lyspunkter, som for eksempel Zoe Kazans troværdige præstation, enkelte humoristiske øjeblikke og en udmærket billedside. Desværre overskygges alt det af både elendig dialog og tåkrummende humor, hvor man ikke helt ved, om man skal grine eller undre sig over, hvad det egentlig er, der foregår.”
Læs mere
”Der er dog steder i Zombi Child, hvor Bonello åbenbarer sit kunstneriske potentiale og viser sin kompromisløse stil frem. Dette både igennem det dystre, drømmende og foruroligende soundtrack, som han selv har komponeret, og de ominøst dvælende billeder af de måneskinsilluminerede sukkerplantager på Haiti og den parisiske pigeskoles mørklagte korridorer.”
Læs mere