Anmeldelse

“Filmen er rørende ikke kun i sit portræt af Cornelia, men i sit portræt af konsekvenserne af børn, der forlader sine forældre enten til voksenlivet eller efterlivet. – Cécile A-C Zimmermann.

ra ondskabsfulde undermennesker i The Birth of a Nation til retfærdighedssøgende helte i Django Unchained. Asta har kigget nærmere på repræsentationen af sorte igennem filmhistorien.

“Filmens store force er, at den demonstrerer en indsigtsfuldhed i livet i udkantssverige på både godt og ondt, og aldrig peger fingre af nogen – lige på nær af det ansigtsløse system, der ikke formår at hjælpe den lille mand i nød” – Sophie D’Souza.

“Det skaber en klokkeklar konflikt imellem karaktererne, som nærmest er for gennemskuelig unuanceret til rigtig at blive gribende. Instruktøren Lee Daniels kunne sagtens have jongleret mere rundt med karaktertegningerne uden at tabe sit publikum” – Mikkel Birkholm Grønnemose

I forbindelse med Wong Kar Wais grandiøse film The Grandmaster kigger Mika nærmere på 5 af filmhistoriens mest nævneværdige martial arts film og viser sin tydelige kærlighed til Woxia-genren.

“Fortællingen om Lauda og Hunt peger ud over selve motorsporten. Vi får portrætteret, hvor fintfølende og sårbar den ellers så tykhudede og kompromisløse sport kan være takket være Mantles findetaljerede klipning”. – Stine Bergrud Westerlin.

“(…) det er svært at bevare overblikket i sammenblandingen af selvhøjtidelig lykkekagefilosofi og åndeløst spændende og smukt opsatte kampsekvenser, alt sammen serveret inden for de indforståede rammer af kinesisk borgerkrigshistorie”.” – Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Niels Jakob får sure opstød over nutidens børnefjernsyn og hylder derfor de gamle Looney Tunes-klassikere, som i november endnu engang er tilbage på skærmen i DR’s Så er der tegnefilm. Nogen der sagde finkultur?

“Den Store Skønhed er en film med en unik hovedkarakter, der flot bærer tilskueren igennem et ellers meget stillestående og ofte forvirrende narrativ, som nemt kunne blive en tand for meget. – Bjørn Juul Andersen

“Desværre for Jobs-filmen er Silicon Valley ikke det mest sindsoprivende bagtæppe for et drama og kun en særdeles veloplagt Ashton Kucher forhindrer, at filmen dør i de endeløse kontorer og bestyrelseslokaler” – Pelle Hegelund.