Anmeldelse

PORTRÆT: Ordet giver dig et tilbageblik på Matrix-stjernen Keanu Reeves’ karriere, der byder på en række af både gode og dårlige præstationer i film af mesterinstruktører som Francis Ford Coppola, Gus Van Sant og Richard Linklater.

“Der bliver simpelthen forklaret for meget i et drama, hvor konflikterne ellers er tydelige, og det bliver i længden uudholdeligt med alle de navlepillende analyser, som karaktererne laver af sig selv”.

“Luften er gået lidt af filmen, da den når tredje akt, og afslutningen føles helt fejlbedømt. Det er en skam, for hvis den havde holdt det høje niveau, kunne der have været tale om en mindre klassiker inden for genren”.

“Forventer man en straight forward who-dunnit krimi, så bliver man godt og grundigt skuffet, for David Fincher og Gillian Flynns ‘Kvinden der forsvandt’ er noget ganske andet– og bedre!”.

“Men den gør, hvad den skal og udbreder kendskabet til Vivian Maier, og er man bare en smule foto-entusiast, er ‘Finding Vivian Maier’ utrolig svær at komme uden om”.

PORTRÆT: David Fincher har lavet anerkendte mesterværker som ‘Se7en’, ‘Fight Club’ og ‘The Social Network’ og står bag den premiereaktuelle thriller ‘Kvinden der forsvandt’. Ordet tegner et portræt af den kritikeroste filmskaber, der som få andre instruktører formår at please både anmeldere og pengemændene i Hollywood.

Antologiformatet benyttes med stor succes i tv-serier som “Fargo” og “True Detective”. Men hvorfor fungerer formatet så godt i streamingtjenesternes tid? Ordet.net-debutant Signe Lilja søger svaret.

“En gravid kvinde, sataniske kulter, dæmonbesættelser – havde Annabelle været smart, ville den også have stjålet stemningen fra Rosemary’s Baby, men desværre minder den i stedet om de utallige mere eller mindre vellykkede efterligninger, der også har hugget fra Polanskis klassiker.”

“Diplomati er en nydelig film, og spændingen tager elegant og langsomt til, men den lever ikke op til sit fulde potentiale pga. dens forsøg på at være noget den aldrig kan blive: en bred film.”

“Den næsten tre timer lange spilletid og de betagende tableauer skaber forventningen om dybe indsigter i såvel livets vilkår som den menneskelige psyke, men fortællingen fra den tyrkiske ødemark halter, så snart artfilmsindpakningen rives væk.”