Anmeldelse

“Spændingen holdes intakt, indtil den pirrende mystik afløses af den uundgåelige forløsning – eller rettere det uundgåelige antiklimaks.” – Rasmus Molin Friis

“Med Divergent virker det, som om instruktør Neil Burger efter nogle ellers udmærkede indiefilm har givet efter for et let tilfredsstillet ungdomspublikum.” – Jeppe Asholt Norup

I sin debut på ordet.net tager Nomi temperaturen på den biografiske film, der i disse dage nyder stor kommerciel succes. Spørgsmålet er, hvorfor vi fascineres af de simple genfortællinger af kendte menneskers liv; og hvorfor de sjældne eksperimenter i genren ofte mødes med skepsis?

“Bogtyven har bestemt fine øjeblikke, men som helhed er filmen desværre for lang og vil for lidt. Har man allerede læst bogen, vil filmudgaven af Bogtyven derfor ikke stjæle andet end to timers af ens tid.” – Rasmus Stenbæk Iversen

“Noa er en katastrofefilm i bibelsk mundering, der momentvis er æstetisk smuk og interessant fortolket, men som desværre drukner i et klichéfyldt spændingsforløb og halvdårlig CGI-animation.” – Line Gullander

Pelle tegner et portræt af Wes Anderson, en fuldblods auteur, der sætter sit unikke aftryk på alt, han rører. Tag rejsen ind i Andersons farvestrålende og minutiøst iscenesatte univers fra debuten Bottle Rocket over animationsfilmen Fantastic Mr. Fox til biografaktuelle The Grand Budapest Hotel.

“Der hersker en fremragende afbalancering mellem spænding og dvælen, så man aldrig mister interessen. En fornem præstation.” – Ditte Fiil Ravn

“3D-effekterne fungerer for en gangs skyld upåklageligt i denne æstetisk betagende film, og det er soleklart, at Hollywood netop har satset stort på special effects for at trække folk i biograferne.” – Mika Dahl Hansen.

Jeppe Norup og Rasmus Iversen har interviewet Edda Magnason, der med titelrollen i Per Flys Monica Z har fået sit gennembrud på den svenske filmscene. Undervejs måtte Magnason kæmpe med det store forventningspres, der knyttede sig til portrættet af den elskede og ikoniske jazzsangerinde, Monica Zetterlund.

“Jarmusch har overgået sig selv i denne musikalske ode til kærligheden og kunsten med sin samtidige kritik og bekymring for verden i dag. Filmens æstetisk slow motion-klangende nærvær suger seeren ind i vampyrernes melankolske mørke.” – Cécile Anna-Camille Zimmermann