CAIRO CONFIDENTIAL: Mellemøstlig film-noir forløser ikke sit potentiale

Af Nikolaj Fjord Korsgaard

En smuk kvindes lig ligger på et hotelværelse i Nile Hotel Cairo. Da filmens hovedperson, Noredin, ankommer til gerningsstedet, står en anden betjent inde på toilettet ved siden af og tisser, mens han studerer liget fra dørkanten. En anden betjent bestiller en rejecocktail med mango fra hotellets roomservice og sender regningen til værelset, det værelse hvor gæsten ligger død midt på gulvet – noget er helt galt i Cairo.

 

Der er kun én ærlig og hårdtarbejdende betjent tilbage i Cairo, og det er Noredin. En traumatiseret betjent, som konstant har en smøg i kæften, og som er blevet arbejdsnarkoman for at glemme sin kones tragiske død i en trafikulykke. Den eneste betjent der kan rydde op i Cairo’s gader.

 

Nordin er spillet af Fares Fares, som er Nikolaj Lie Kaas` sidekick i afdeling Q filmene, og som arketypisk film-noir detektiv fungerer han da også glimrende. Generelt holder filmen sig på sporet, når det kommer til film-noir genren, men bare i en mellemøstlig setting. Det lyder eksotisk, og det er det egentligt også. Der er noget utroligt originalt i at lave en film-noir film i en storbyjungle midt i ørkenen. De brune bygninger og sandbelagte gader skaber et ejendommeligt æstetisk udtryk — ja, det er faktisk ligefrem fascinerende at kigge på.

 

Men på trods af filmens originalitet i forhold til lokation er Cairo Confidential også en film med utroligt lidt på hjerte. Svenske Tarik Saleh har konstrueret et tilfredsstillende film-noir univers. Men alligevel kan man ikke lade vær med at kede sig en smule. Filmen skulle have været mere skarp og have mere kant.

ANMELDELSE AF:
Cairo Confidential

ORDET SYNES:

PROD. ÅR:
2017

INSTRUKTØR:

Tarik Saleh

LAND:
Sverige, Danmark, Tyskland & Frankrig

I norden har vi set en film-noir nyfortolkning i form af nordic noir, og man kunne ønske, at Cairo Confidential gjorde noget lignende med et mellemøstligt twist. For filmen holder sig for tæt op af klassiske film-noir skabeloner. Kan man leve med en velfungerende fortælling inden for genren, vil Cairo Confidential uden tvivl tilfredsstille, men det er også uambitiøst ikke at lege med genren og prøve at tage den i nye retninger, når man netop har en eksotisk og anderledes lokation for filmen.

 

Filmen formår heller ikke at sige det store om det egyptiske samfund — andet end at beskrive det som utroligt korrupt under Mubarak regimet. Begivenhederne omkring mordet finder sted under det arabiske forår i Cairo, men dette bliver ikke brugt som meget andet end en kulturel og politisk referenceramme til virkelige begivenheder i Mellemøsten. Hvorfor overhovedet lave filmen i disse dage, hvis man ikke har noget grundlæggende at sige om revolutionen?

 

Cairo Confidental er en vellykket genrefilm, men uden de store budskaber eller overraskelser. Det er ærgerligt, for potentialet var til meget mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *